Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 3. Amsterdam-øerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F17»Y
—266—
·Foö’s fortælling havde skjæbnen allerede sat den iscene
·i virkeligheden.«
,,Tillader De, mr. Paganel, at jeg retter et spørgss
maal til Dem,« spurgte Mary Grant.
,,To, min kjære frøken, og jeg skal med glæde be-
svare dem.«
»Vilde De blive meget forfærdet ved tanken paa
at skulle blive ladt alene tilbage paa en ubeboet ø?«
»Jeg l« raabte Paganel.
,,Naa, hurtig, kjære ven,« sagde majoren, »tilstaa
kun, at det er Deres inderligste ønske.«
»Jeg længter just ikke ester det,« svarede geografen,
»men naar alt kommer til alt, vilde ikke et saadant
eventyr mishage mig. Jeg vilde begynde e-t ganske nyt
liv Jeg kunde gaa paa jagt og fisker·1; om vinteren
kunde jeg bo i en hule, om sommeren i et træ; jeg
vilde oprette magasiner for indhgstningen og forsøge at
kolonisere min ø.«
,,De ganske alene ?«
»Jeg ganske alene, om det blev nødvendigt-
Er man da overhovedet nogensinde aleneiverden ?- Kan
man ikke søge sig venner i dyreriget? Kan man ikke
tæmme en ung gjed,· en snakkesalig papeggie eller en
elskværdig abekat? Og hvis skjæbnen sender Dem en
kamerat i form as en trofast Fredag, hvad mere skulde
man da behøve for at være lykkelig? To venner un-
der en klippe — der har De lykken. Lad os antage,
at majoren og jeg . . .« «
,,Jeg betakker mig saa meget,« faldt majoren ind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
