Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 10. Fangernes sidste timer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—636—
daget en slags dyb hnle dernede, hvor de, som kommer-
først ned, imidlertid kan ty hen og vente paa de andre«
»Gaa du, min gntl« sagde Glenarvan og trykkede
hans haand.
Robert forsvandt gjennem grottens aabning. Et
minut efter forkyndte tre ryk i tonget, at han var kom-
men velbeholden ned.
Straks vovede lord og ladv Glenarvan fig nd as
grotten·
Der herskede endnu dybt mørke udenfor,skjøntnogle
graalige striber paa bjergtoppene i øst varslede den
gryende dag.
Den friske morgenluft bekom den unge frue vel;
hun følte sig stærkere og begyndte den farefulde slugt
Glenarvan og efter ham lady Helena gled nedover
tonget. Lorden søgte med foden støttepunkt mod fjeld-
vaeggen
De var kommen omtrent halvveis, da de hørte en
· stemme fra grotten.
»Stopl« raabte John Mangles sagte.
Glenarvan, der holdt i tonget med den ene haand
og hjalp sin hustrn med den anden, standsede og vovede
næsten ikke at drage aande.
Wilson havde hørt en ftoi udenfor Waris—sthorta;—
han havde derfor endnu engang vendt»tilbage til hytten
for at se, hvad maorierne foretog sig. ,
Det var paa et tegn fra ham, at John Mangless
havde advaret Glenarvan mod at glide videre nedover—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
