Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 15. Ayrton eller Ben Joyce
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ord kvartermesterens læber. En rødme for over hans
ubevægelige ansigt, men det var ikke af anger, men kun
as skamfolelse over sit uheld. Paa den samme yacht,.
hvor han havde tænkt at spille herre, var han nus som
fange, og inden faa øieblikke vilde hans skjæbne være
beseglet.
Imidlertid gav han intet svar.
Glenarvan ventede taalmodig, men Ayrton taug
haardnaktet.
,,Tal Ayrton,« fortsatte Glenarvan, ,,hvad har De
at sige ?«
Ayrton nølede; han rynkede panden, derpaa sagde
han med rolig·stemme: «
,,Jeg har intet« at sige, mylord. Jeg har begaaet
den dumhed at lade mig fange. Gjør med mig, hvad
De lyster.«
Efter at have givet dette svar vendte han blikket
mod kysten i vest og bevarede en fuldkommen ligegyl-
dighed overfor alt, som foregik omkring ham. Den,
som saa ham, vilde have troet, at hele dette optrin var’
ham fuldstændig uvedkommende.
Men Glenarvan havde soresat sig ikke at tabe taal-
modigheden. Han var jo fængslet as en stærk interesse
af at faa rede paa visse detaljer af Ayrtons hemmelig-
hedsfulde liv, idetmindste hvad der angik Harry Grant
og »Britannia«.
Han begyndte derfor paany sine spørgsmaal, talte-
med mild stemme og sogte at møde sit eget hjertes ops-
hidselse med den størst mulige ro.
. -.«· —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
