Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 15. Ayrton eller Ben Joyce
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LL
——689—
muntre og tillidsfuld saa maalet imøde, var i en trist
sindsstemning Ingen as disse brave matroser følte
under disse omstaendigheder nogen glæde ved at skulle
gjense sit fredrelandz de havde gjerne allesammen endnu
længe trodset havets farer for at opsøge kaptein Grant·
Den mand, hos hvem alle følelser, saavel de glade
som de sorgelige, fandt det mest umiddelbare udtryk-
Paganel, som ellers i nodsfald kunde hitte paa et haab,
forholdt sig indesluttet og taus, og var neppe til at se-
Hans naturlige snakkesalighed, hans franske livlighed
var veget pladfen for taushed og trceghed Ja, han
var endog mere nedtrykt end sine venner. Da Glenar—
van engang talte om en gjentagelfe af efterforskningerne,
rystede Paganel paa hovedet som en mand, der ikke næ-
rede noget haab mere, og hvis overbevisning med hen-
syn til, hvilken stjcebne der var bleven de skibbrudne
fra »Britannia« tildel, var urokkelig. Man lagde mærke
til, at han ansaa dem for uigjenkaldelig fortabte.
Og alligevel var der ombord i »Duncan« en mand,
som kunde tale det sidste ord om in katastrofe,
men som dog bevarede en haardnakket taushed
Denne mand var Ayrton.
Der var ingen tvivl om, at denne elendige, selv
om han intet vidste om kaptein Grants nuvaerende op-
holdssted, dog maatte kjende stedet for stibbruddet.
Men ntvivlsotnt vilde den gjensundne Grant være
et vaegtigt vidne mod ham; af denne grnnd taug han
vistnok saa haardnakket Jnst derfra skrev sig det heftige
Knksteiu Grants born. 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
