Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 18. Øen Tabor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 719 —
Grant gav de sølelser, der fyldte hans hjerte, et saa
enkelt. rorende og ædelt udtryk, hans mandige ansigt
straalede af saa ren og varm bevægelfe, at baade passas
gerer og besaetning følte sig fuldstændig belvnnet for
alle de udstandne farer og strabadser· Cndog den ellers saa
kolde og sormelle major fik oinene fulde af taarer, som
han søgte at skjule, og den brave Paganel græd som-
ei barn.
Harry Grant kunde ikke se sig mæt paa sin datter·
Han fandt hende vakker, henrivende Han gjentog det
atter og atter og kaldte ladh Helena til vidne for at
være sikker paa, at han ikke lod sig skuffe af fader-
kjærligheden·
Derpaa vendte han sig til sin søn:
»O, hvor han er voxet, han er jo blevet en mandl«
raabte han henrykt-
Og han trykkede de to elskede væsener, som han
havde troet ikke nogensinde at faa se mere, til sin fabn
og bedækkede dem med kys-
Derpaa forestillede Robert ham for den ene efter
den "anden af sine venner. Da turen kom til John
Mangles, rødmede denne som en ung pige, og det var
saavidt han med skjælvende stemme kunde svare Marh’s
fader. .
Lady Helena fortalte derefter lidt nærmere om den
tilbagelagte reise og gjorde kaptein Grant helt stolt
·as fin søn og sin datter.
Harrh Grant fik høre om den unge helts bedrifter,
og om hvorledes denne gnt allerede havde betalt en del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
