Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 18. Øen Tabor - 19. Paganels sidste distraktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——731— E
Ayrton stod opreist i den, stedse ubevægelig; han ( ;-
loftede paa sin hat og hilste med værdighed. z-
Glenarvau blottede hovedet; hele mandskabet fulgte ·IJ·
hans exempel, som man pleier at gjøre, naar man for
sidste gang befinder sig ansigt til ansigt med et menneske,
der gaar i doden· Under dybstilhed for baaden videre. m-
Da den stødte til land, sprang Ayrton op paa ’ «
sandet, og baaden vendte tilbage til skibet.
Klokken var omkring fire om eftermiddagen, og fra
dækket kunde passagererne se kvartermesteren staa der
med korslagte arme, ubevægelig som en statu, og stirre
efter skibet·
»Skal vi afseile, mhlord," spurgte John Maugles.
»Ja, John,« svarede Glenarvan hurtig; han var
mere bevæget, end han vilde være ved-
»Fuld fart forover !« raabte John til maskin-
mestereu
Skruen satte sig i bevægelse, rogen væltede i tykke
skyer op af skorstenen, og klokken otte forsvandt den sidste
top af oen Tabor i natteus mørke
Nittende kapitel.
Uaganelg sidste diliknlitjoa·
Elleve dage efter afreisen fra oen, den 18de marts,
fik »Duncan« Amerikas khst isigte, og den næste dag
ankrede den op i bugten ved Talcahuano.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
