Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samtidens fyrster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sensuelle sugetrut hos de sidste, men hvor man
fremdeles leter forgjæves efter træk av virkelig kræsenhet.
Da Giovanni Medici var blit pave, sank det
allikevel lettet i alt folket, som nu var saa dødsens træt
ovenpaa Aleksander VI’s maniakalske utskeielser og
Giulio Iis kirkepolitiske stundesløshet. Og haab
spiret: nu var der utsigt til fred og forlik paa alle
kanter.
Hans pavedømme blev en eneste ufreds-tid. Han
var nemlig ogsaa i politikken en dilettant. Og til dette
levnet i luksus og fester trængtes penger; derfor kom
han til at leve holdningsløs og for dagen: kortsynte
alliancer, ganske planløse krige, rænkespil, ustanselig
skiftende scene-forandringer. Drivfjæren var helt
idé-forlatt; det ledende motiv var overalt bare behov av
økede indtægter og av øket magt for ætten, som han
ønsket at skaffe smaa kongeriker rundt om paa
halvøen. Det blev da ogsaa denne pave som satte
avlads-handelen i system. Paa grund av pengeknipe
ut-nævnte han pludselig med én gang 31 nye
kardinaler, og sopte paa det bret ind en halv million
dukater. — Endog sammensvergelser mot sit liv utnytter
han til finans-operationer i stor maalestok, idet han
presser penger ut av de rike kardinaler, som var
indviklet i den.
Under alt dette var fætteren Giulio, som ikke var
henfalden til kvinder eller vellevnet eller kunst, hans
raadgiver og høire haand. Først agtet paven at slaa
under sig Ravenna og Cervia ved Adriaterhavet for
salt-indkomsternes skyld; der vakte han Venezias
mistanke. Saa hadde han planer oppe om nogen
67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
