Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samtidens psyke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
italiensk historiker litt, som jeg hitsætter i
oversættelse: „. . . Det vækker forundring hos os, næsten
motbydelighet eller forfærdelse, naar vi hører de mest
obskøne samtaler ført i nærvær ikke bare av
dannede fruer, men av uerfarne pikebarn, — naar vi
hører folk snakke politik som om samvittighet ikke
mere var til paa jorden. Renæssansens mand trodde,
at én maatte ha lov til at si, undersøke og beskrive
uten skrupler alt, man vaaget gjøre. Og dette var
ikke altid resultat av hans fordærvelse, men
tvert-imot ofte følge av hans virkelighetssans, en drift hos
en iagttagende og forskende mand. Han saa ut som
han levet i olympisk ro, altid herre over sig selv,
altid med ironiens smil paa læberne; men det var
bare en tilsyneladende ro. Han var stedt i kvide
paa grund av disharmonien og manglen paa enhver
likevegt mellem sit hjertes tomhetsfølelse og
rastløsheten i sin aand, som ofte ørsket som i en
bevisstløs rus. Brokkerne fra den middelalderlige verden,
som han hadde knust, og de fra antikken, som
han hadde gravet frem igjen, faldt ned omkring ham,
førend han selv hadde fundet det skapende princip for
en ny verden og magtet at omsætte i eget og
sammenhængende materiale alle levningerne fra
fortiden ..."
Men fremfor alt, mener jeg, gjælder det at fastholde, at
der stod en mørk skybanke bakenfor den virkelighetens
tindrende morgenhimmel, som heter „renæssansen".
Skybanken, mener jeg videre, var den lettroende
middelalders uro, dens mangel paa midtpunkt, dens evne
til angst. Vi kan ganske enkelt si: dens tro paa
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
