Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kancellisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— og reiser ogsaa. Da har Maximilian ikke mottat
saameget som én soldo av republikken ! Midtsommers
er atter Machiavelli hjemme efter et halvt aars
fravær.
Like efter hjemkomsten samler han sine indtryk,
som han før har git spredt i depecher : „Rapport om
Tysklands affærer" (Rapporto di cose deila Magna),
et rids av keiseren og av folket. I grundighet staar den,
som sagt, ikke paa høide med den tilsvarende
avhandling om Frankrike; han hadde jo desuten været
bare i Schweitz og Tyrol. Men han dømmer rigtig, der
han redegjør for politikken nordenom Alperne, kort og
koldt og ubønhørlig. Det er forresten tillike noget av
et aktuelt tendensskrift, moraliserende i likhet med
Tacitus’s „Germania", idet han vil gi et manende
billede av nøisomhet til efterfølgelse for Firenze og
for Italien; han priser tysk enkelhet i levesæt, tysk
kraft, det folks krigerske egenskaper. Men rigtignok
— jeg synes ikke det skal forbigaaes her — bare et
aars tid senere, da han passerer Verona, falder han
straks i tanker, hvorledes den by bedst skal kunne
befæstes. Mot hvem ? Det kan fornuftigvis kun være
mot tysk invasion ned gjennem Tyrol.
Saa er det Pisa-krigen igjen, som har ligget helt
nede under Machiavelli s fravær i Tyskland.
Franskmændene hjælper til; de hadde i det hele et ondt
øie til Pisa, fordi det i sin tid hadde støttet
republikken Genua i dennes motstand mot Frankrike.
Machiavelli er tilstede med sin milits og forestaar i
virkeligheten alt, endda han slet ikke har ledelsen.
Han driver paa med slik kraft at franskmændene blir
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
