Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kancellisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vettori, og uttaler haab om at slikt ikke oftere skal
hænde, „saavel fordi jeg skal være forsigtigere som
fordi tiderne kommer til at bli mer frisindet og
ikke saa fuld av mistænksomhet". Næste brev er
fra aaret efter og til en søstersøn, en
forretningsmand i Pera ved Byzans; han undskylder sig at han
ikke har skrevet: „. . . Det er tvertimot et under at
jeg overhodet lever, for de har tat posten fra mig og
jeg har været nærved at miste livet, som bare gud
og min skyldfrihet reddet; alle fængslets ulykker og
andet har jeg døiet. . ."
Og trænger man ellers mer dokumenter paa hans
sindsstemning, saa har man tre sonetter fra
fængselsopholdet, som Machiavelli s biografer helst har
gaat av veien for. De lar sig imidlertid ikke
bortforklare, skriften er hans.
De er skrevet i vildelse. Et grimt vanvid gliser en
imøte fra disse kyniske sonetter. Det er et sind,
som et øieblik ikke orker mer; og saa kaster sig
frem paa svøm i en latter-bølge. — Den første
sonet handler om Musen, som kommer paa besøk til
digteren i cellen og ikke kjender ham igjen : saa
fordreiet er hans ansigtstræk blit! — og tar ham for en
avsindig. Den anden beskriver fængsels-cellen, hvor han
holder til efter torturen — et skinbarlig
ekskrementhelvede, med de martredes klage rundt om sig: Ja,
til helvede med dem alle, naar bare han kan slippe
ut! staar der. I den tredje sender Machiavelli en
Medici en bundt mager trost til gave og beder ham gi
hans fiender dem at gnage paa: „. . . og er de magre,
saa vil jeg si at mager er ogsaa jeg." Det er Giuliano
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
