Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Politisk virksomhet fra 1513 av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leo X sine lykønskninger. I det offentlige liv var
han ikke av de uheldige, som holdt idéer og slet sig
ut paa denslags; han hørte derfor heller ikke til de
uheldige som tok feil av mennesker og slumpet til
at ødsle sin kultus bort paa folk, som ikke var deres
kultus værd. Hans døgnplaner nemlig krævet aldrig
nogen større helt - døgnets var mere end store nok.
Men ellers var han som menneske en tiltalende og
fintdannet mand; da han siden faar stillinger i
forvaltningen, viser han sig at være en helt igjennem
uegennyttig, dygtig og ogsaa myndig mand.
Den slags nøkternhet pleier jo føre til
selvmotsigelser, hvor det gjælder det historiske almensyn;
og der findes ogsaa just denslags hos Guicciardini.
Dette var den mand som Niccolö Machiavelli
skulde samarbeide med utover tyverne, da den sidste
fase i Italiens politik var naadd, nemlig den nationale
dødskamp.
Leo X døde uten igrunden at efterlate noget
politisk testamente. Og da saa kardinal Giulio var blit
pave (Clemens VII), gaar begivenheterne videre sin
vilde gang; de følger slag i slag under keiser Karl
V’s dygtige generaler, og naar først frem til en
foreløbig pause ved slaget ved Pavia vaaren 1525, hvor
selve Frans I blev tat til fange. De keiserlige var
vistnok nu herrer syd og nord — Kirkestaten, Firenze
og huset Medici stod under deres beskyttelse; men
de manglet penger; og Firenze maatte ut med 100 000
dukater. — Der var atter bare to magter i Italien,
som kunde sat sig i spidsen for motstand: det var
netop pave Clemens VII og Venezia. Men Venezia
235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
