Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Machiavelli intime
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette er, som man ser, den flygtige kjærlighets
pris.
Machiavelli overdriver visselig iblandt. Der findes
breve som bærer umiskjendelig præg av at denne
eros er blit noget av en literær jargon mellem ham
og Vettori. Samtidens tone var nu engang det vi
kalder lasciv; et eller andet av denslags, ja av obskønt
i skrift hadde vel enhver pennens mand paa sin
samvittighet; det vet vi jo ogsaa var tilfældet med
de fremste i den bildende kunst. Jeg kan saaledes
vanskelig se andet end tildels et slikt offer til
jar-gon’en i det slemmeste brev av dem alle (fra 1509),
det til Francesco Guicciardini’s bror, om et besøk
hos et grimt offentlig fruentimmer i Verona. Men
samtidig kan der ikke være tvil om at hans eventyr
under denne nedtrykte tid staar ikke bare paa papiret.
De har sikkerlig iblandt nærmet sig orgiet. „Diluvio
di allegrezze".
Og derinde i byen har han stadig gjort nye
kvinde-bekjendtskaper. Vi kjender endel flaner endog av
navn fra hans egne breve, da ikke væsentlig fra dem
til Vettori, men fra dem til Guicciardini. Der er
Maliscotta, Riccia, Barbera. Og der er dem uten
navn, fra det lag, hun tilhørte, som han skildrer i
det ovenfor nævnte Verona-brev. Riccia er et
utpræget kneipe-bekjendtskap; hun var fra Ponte
Vecchio-kanten, og var den pike han holdt sig hos
og sviret med, naar han var inde i byen til møterne
i Orti Oricellarii. — Men av disse flaner er det dog
den et par ganger nævnte Barbera, som har optat
ham mest, og ogsaa længst. Man vet intet om hende,
297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
