Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
menheten. Selv om de det er, og selv om man
endog — naturligvis — kan forklare sig deres
for-sigtighet, saa blir det nu allikevel just denne sky
holdning og deres svar, som betegner avstanden
mellem godtfolk og en kjæmpe. Dengang som nu og
som altid.
Hvad holdning indtok saa de anerkjendte
bedsteborgere i Firenze! De forstod selvsagt ingenting av
boken. — Saa kom der i 1523 en lærd humanist
(Agostino Nifo), nasket og stjal og satte boken om
i sin helhet paa den tids dannede talesprog: latin;
beskar den for klør, tok bort hint slutningskapitel,
kaldte den De regnandi peritia (om
regjerings-kyndig-het) og dedicerte boken til tyskekeiseren Karl V.
Det var denne utgave av Fyrsten, som Machiavelli s
samtid egentlig kjendte.
Jeg har oftere nævnt den literære klub hos Rucellai,
Orti Oricellarii, de skyggefulde haver med de svære
trær, som man kan se den dag idag. Her læste
Machiavelli op sine ting, boken om krigskunsten og
betragtningerne til Livius’s romerske historie. Man
kan ikke av breve se at han henrev medlemmerne
eller gjorde særlig lykke; de takker ham selvfølgelig
for Castruccio Castracane’s liv og roser ham, men
tar f. eks. sine snusfornuftige forbehold likeoverfor
hans omgang med historiske fakta. De aner med
andre ord ikke hverken den ild som drev ham til at
skrive, eller det maal han styrte imot.
Her i denne klub er det altsaa han bl. a. læser
hint farlige kapitel i Discorsi om sammensvergelse
(Discorsi 1—10) og om „Brutus’s sønner", som bør
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
