Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Firenze s gjenføder, saa svarer han underlig fremmed
at han for øieblikket er saa optat, han ikke kan læse
det netop nu: om de vil henvende sig til hans
sekretær med det? Og denne svarer ganske tørt, at jo,
det tiltaler ham virkelig meget, men ikke akkurat
emnet . . . Sammensvorne og uskyldige om
hverandre overrækker hyldningsdigte til republikkens
befrier; kardinalen blir gaaende i fuldstændig vildrede.
Det er en høist dramatisk og spændende situation
for alle parter. Men saa er han heldig; han
opsnapper en kurer til Soderini’s mellemmand i Rom;
han faar presset ut navnene paa dem i klubb en, som
skulde stikke ham ned. De som ikke i hui og hast
kom sig unna, knipes; der følger tortur og
henrettelse. — Dette sker i juni 1522. Orti Oricellarii blev
opløst.
Machiavelli har da allerede veiret situationen og
klokeligen trukket sig ut av klungerkrattet. Han
kaster sig over sit nye arbeide, Firenze’s historie (Istorie
Fiorentine), som han i 1520 hadde faat det hverv av
kardinal Giulio at skrive — efter brevene at dømme,
litt før Carpi-sendelsens tid; han skulde ha hundrede
dukater aaret i honorar. Og bestillingen har han
visselig sig selv at takke for, det vil si:
introduktionen i Medici s hus, selv om han nok hadde mægtige
venner under Leo X og Clemens VII: Vettori,
Guicciardini, Filippo Strozzi, Salviati; for de gjorde intet
positivt for ham, eller litet.
Men det var just intet behagelig hverv at skrive
Firenzes historie paa den tid: Pirenze’s historie
maatte jo uundgaaelig før eller senere bli huset
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
