Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
leved mellem de kjendte Grave, hvor meget
mere var da ikke han ene, hvis rette Samtid
endnu ikke var født.
I slige Forladthedens Øjeblikke kunde han
gribe sig i en fejg Længsel efter at synke ned
til de almindelige Dødeliges Hob og dele deres
lave Lykke, blive Borger paa deres store Jord,
Borger i deres lille Himmel.
Men snart var han sig selv igjen.
Gaardens anden Gjæst, Frøken Edele Lyhne,
Lyhnes seksogtyveaarige Søster, havde i mange
Aar levet i Kjøbenhavn, først hos Moderen,
der, da hun var bleven Enke, flyttede til
Hovedstaden, og efter Moderens Død hos sin rige
Onkel, Etatsraad Neergaard. Etatsraadens
førte et stort Hus og tog meget Del i
Selskabslivet, saa at Edele kom til at leve i en Hvirvel
af Baller og Fester.
Overalt blev hun beundret, og Misundelsen,
Beundringens trofaste Skygge, fulgte hende
ogsaa. Hun var saa omtalt som det er
muligt at blive, uden at have gjort noget Slet,
og naar der blandt Herrer discoureredes om
Byens tre Skjønheder, var der altid mange
Stemmer for at slette et af Navnene og sætte
Edele Lyhnes istedet, men man kunde ikke
blive enig om, hvilken af de to af Skjønhederne
skulde vige Pladsen, — om den tredie kunde der
aldrig være Tale.
Ganske unge Mennesker beundrede hende
imidlertid ikke, de var lidt bange for hende
og følte sig i hendes Selskab dobbelt saa
dumme som de var, thi hun hørte paa dem
med et lempeligt knusende Udtryk af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
