Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Benene ind under Skjørtet. »Gaa, gaa, gaa,
gaa,« sagde hun, halvt irriteret, halvt
undseeligt og ved hvert Ord stænked hun af
Rosenessentsen hen paa Niels.
Niels gik.
Da han var ude af Døren lod hun langsomt
Benene glide ned fra Puffen og saae nysgjerrigt
ned paa dem.
I hurtig, usikker Gang ilede Niels gjennem
Stuerne op paa sit Værelse. Han var helt
fortumlet, følte saadan en underlig Mathed i sine
Knæ og havde en kvælende Fornemmelse oppe
i Halsen. Saa slængte han sig paa Sofaen og
lukkede sine Øjne, men kunde ikke finde Hvile.
Der var en ubegribelig Uro over ham, hans
Aandedræt var saa tungt, ligesom i Angst, og
Lyset pinte ham, trods de lukkede Øjelaag.
Lidt efter lidt blev det anderledes, det var
som om en varm, trykkende Aande pustede
ned paa ham og gjorde ham saa hjælpeløs
mat. Han havde en Fornemmelse som den
man har i Drømme, der er noget, der kalder
og man vil saa gjærne komme, men det er ikke
muligt at flytte en Fod og man hidses af sin
Afmagt, sygner af sin Længsel efter at komme
bort, ægges til Afsind af denne Kalden, der
ikke forstaar, at man er bunden. Og han sukked
utaalmodigt som en Syg og saae sig
fortabt om i Stuen, aldrig havde han kjendt
sig saa ulykkelig, saa ensom, forstødt og
forladt.
Saa satte han sig hen til Vinduet, midt i
Solskinnet og græd.
Fra denne Dag af følte Niels sig ængstelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
