Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muskelstærk Position, som en stærk Mand, der skal
spille med Jernkugler, det gjorde ham latterlig
i hendes Øjne, og han irriterede hende, naar
han, dreven af en dømmesyg Moral, indiskret
røbede enhver let antydet Følelses Inkognito
ved uopdragent at nævne den ved dens rette
Navn, alt som den i Samtalens Løb vilde ile
ham forbi.
Bigum vidste meget vel hvor ufordelagtigt
et Indtryk han frembragte og hvor ganske
haabløs hans Kjærlighed var, men han vidste
det saadan som man veed, naar man med hele
sin Sjæls Magt haaber, at Ens Viden er falsk.
Der er endnu Miraklet tilbage, og vel skeer der
ikke Mirakler, men de kunde ske. Hvem veed?
maaske man tager fejl, maaske Ens Forstand,
Ens Instikt, Ens Sandser, med al deres
daglyse Klarhed, dog fører En vild, maaske det
netop gjælder om at have det uforstandige Mod
at følge den Haabets Lygtemand, som brænder
over Ens Lidenskabers attraasvangre Gjæring?
Det er først naar man har hørt Afgjørelsens
Dør slaa i, at Vishedens jernkolde Kløer graver
sig ind i Ens Bryst for langsomt, langsomt
at samle sig i Ens Hjærte om den nervefine
Traad af Haab, hvori Ens Lykkeverden
hænger, saa skjæres Traaden over, saa falder det,
den bar, saa knuses det, saa kommer
Fortvivlelsens Skrig skarpt gjennem Tomheden.
I Tvivl fortvivler der Ingen.
En solrig Septembereftermiddag sad Edele
nede paa Platformen af den brede,
gammeldags Trætrappe, der i en fem, seks Trin førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
