Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Ja, men saa er det jo ingen Nytte til at
sige mer.«
»Hvorfor det?«
»Nej, naar vi er enige.«
»Ja, naar vi er enige!«
Der var ingen af dem, der mente noget
Særdeles med deres sidste Ord, men de udtalte
dem med en betydningsfuld Betoning, som om
der var en Verden af Finhed skjult deri, og
de saae paa hinanden med et aandrigt Smil
paa Læberne, — det dvælende Skjær fra det
Vid, der nys havde lyst, — idet de begge
grublede paa, hvad det dog var den Anden kunde
have ment, lidt ærgerlige over at være saa
tungnemme.
De fulgtes langsomt op til de Andre, og
Fruen satte sig atter til Sæde paa den lave
Stol.
Erik og Frithiof havde talt sig lidt trætte
af hinanden og var glade ved at blive flere.
Frithiof nærmede sig derfor straks Fruen og
var meget elskværdig, Erik holdt sig med et
Slags Værtbeskedenhed tilbage.
»Dersom jeg var nysgjerrig,« sagde Frithiof,
»vilde jeg spørge om, hvad det var for en Bog,
der havde gjort Dem og Refstrup uenige, den
Gang vi kom.«
»Spørger De?« spurgte Fruen.
»Jeg spørger.«
»Ergo?«
»Ergo,« svarede Frithiof med et ydmygt,
indrømmende Buk.
Fruen holdt Bogen i Vejret, og sagde
højtideligt forkyndende: »Helge. Oehlenschlägers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
