Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Former, og der er Malstrømmens Sugen i hendes
Kys og der er Skummets bristende Blødhed i
Favntaget af hendes Arme.«
Hun havde talt sig ganske varm, og stod nu
dér, endnu helt bevæget af sit Emne, og saae
paa sine unge Tilhørere med store, spørgende
Barneøjne.
Men de sagde Ingenting. Niels var ganske
rødmende rød og Erik højst forlegen. Frithiof
han var helt betaget og stirred paa hende med
den aabneste Beundring, og dog var han den
af dem, der mindst saae, hvor bedaarende
smuk hun var, som hun stod der for dem, bag
sine Ord.
Der var ikke gaaet mange Uger, inden Niels
og Frithiof var ligesaa stadige Gjæster i Fru
Boyes Hus som Erik Refstrup var det.
Foruden Fruens blege Søsterdatter traf de her
sammen med en Del unge Folk, vordende
Digtere, Malere, Skuespillere og Arkitekter,
allesammen Kunstnere paa deres Ungdom mere
end paa deres Talent, allesammen fulde af
Haab, modige, kamplystne og saare lette at
begejstre. Der var vel enkelte iblandt dem af
disse stille Drømmere, der bræge vemodigen
mod en svunden Tids svundne Idealer, men de
fleste af dem var opfyldte af det, der den Gang
var det Nye, drukne af det Nyes Theorier, vilde
af det Nyes Kraft og blændede af dets
Morgenklarhed. Nye var de, forbitret nye, nye indtil
Overdrivelse, og det maaske ikke mindst, fordi
der inderst inde var en sælsom, instinktstærk
Længsel, der skulde overdøves, en Længsel,
det Nye, ikke kunde stille, verdensstort som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
