Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saadan et Billede hang der i alt Fald paa
hendes Væg.
Paa Rejsen hjem fra Italien traf hun
sammen med en Landsmand, en bekjendt dygtig
Kritiker, der hellere vilde have været Digter.
En negativ skeptisk Natur kaldte man ham,
et skarpt Hoved, der tog haardt og
ubarmhjærtigt paa sine Medmennesker, fordi han tog
haardt og ubarmhjærtigt paa sig selv, og troede
sin Brutalitet retfærdiggjort ved dette fordi.
Men han var ikke ganske det, Folk gjorde ham
til; han var ikke saa ubehagelig helstøbt, eller
saa hensynsløst konsekvent, som det saae
ud til, for uagtet han altid var paa Fejdefod
overfor Tidens ideale Retning, og benævnte den
med andre, fordømmende Navne, saa havde
han dog overfor dette Ideale, Drømmende,
Ætheriske, dette blaablaa Mystiske, dette
ubegribeligt Høje og forsvindende Skære en
Sympathi, som han ikke følte overfor den mere
jordbaarne Retning, for hvilken han kæmpede, og
paa hvilken han for det Meste troede.
Modstræbende forelskede han sig i Fru
Boye, men han sagde hende det ikke, for det
var ingen ung og aaben, ingen haabende
Forelskelse. Han elskede hende som et Væsen af
en anden finere og lykkeligere Race end hans
egen, og der var derfor et Nag i hans
Kjærlighed, en instinktmæssig Forbittrelse mod det,
der var Racen i hende.
Med fjendtlige, skinsyge Øjne saae han paa
hendes Tilbøjeligheder og Meninger, hendes
Smagsretning og hendes Livsanskuelse, og med
alle Vaaben, med fin Veltalenhed, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
