Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løstes langsomt op i Natteluften. Og ligesom
Skygger af Duftenes lunefulde Dans jog luftige
Stemninger hen gjennem Sindet. Og ligesom
Sandsen gjækkedes af Duftene, der veg og kom,
som selv de vilde, saadan higed ogsaa Sindet
forgjæves efter, blideligt hvilende, at blive
baaret hen i stille Flugt paa en Stemnings sagte
viftende Vinger, men det var nu ikke Fugle
med Vinger, der kunde bære, Dun og Fjer kun,
der bares for Vinden, sneede ned og blev borte.
Han søgte at kalde hendes Billede frem,
saadan som hun havde ligget paa Sofaen og talt
til ham, men det kom ikke, han saae hende gaa
borte i en Allee, saae hende sidde og læse med
Hat paa, holdende et af de store, hvide Blade
i Bogen mellem sine behandskede Fingre, lige
ved at blade om, og bladende om og om igjen,
han saae hende stige ind i sin Vogn om Aftenen
efter Theateret, nikke til ham bagved Ruden, og
saa kjørte Vognen, han stod og saae efter den,
og den blev ved at kjøre, og han blev ved at
kunne følge den, ligegyldige Ansigter kom og
talte til ham, Skikkelser han ikke havde seet i
mange Aar gik ned ad Gaden, vendte sig om og
saae efter ham, og stadig kjørte Vognen og blev
ved at kjøre, han kunde ikke blive af med den
Vogn, ikke komme til at tænke paa andre
Billeder for den Vogn. Saa just som han var
aldeles nerveus af Utaalmodighed, saa kom det:
det gule Lys, Øjnene, Munden, Haanden under
Hagen, saa tydeligt, som om det var der lige
foran ham i Mørket.
Hvor var hun ikke dejlig, hvor mild ikke
hvor skær! Han elskede hende i knælende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
