Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statue af Alabast midt mellem Flammer, den
blev glødende gjennemsigtig i Ildens Hede, lidt
efter lidt, misted mer og mer af sin mørke
Kjærne, til Alt var endelig lysende lyst.
Hun aabned langsomt sine Øjne, og saae paa
sit Spejlbillede med et diskret Smil som til en
Medvider, hun ikke vilde indlade sig altfor dybt
med; saa gik hun omkring i Stuen og samled
sammen Handsker, Hat og Mantille.
Svimmelheden var som blæst bort.
Hun kunde godt lide den Svaghed, hun
endnu følte i sine Ben, og blev ved at gaa
omkring for at føle den bedre. Hemmeligt,
ligesom tilfældigt, gav hun Gyngestolen et lille
fortroligt Puf med Albuen.
Hun holdt nok af Scener.
I et Blik tog hun Afsked med noget Usynligt
derinde, saa rullede hun Persiennerne op, og
det var et helt andet Værelse.
Tre Uger efter var Fru Boye gift, og Niels
Lyhne var nu ganske ene med sig selv.
Han kunde ikke rigtig komme afsted med
sin Indignation over, at hun saa uværdigt havde
kastet sig i Armene paa det Selskab, hun saa
tidt havde spottet. Det havde ganske vist blot
lukket Døren op og vinket, og saa var hun
kommet. Men var det værd han gav sig til
at kaste med Sten, havde han ikke selv følt
den brave Spidsborgerligheds magnetiske
Dragen? Der var kun dette sidste Møde, dersom
det var, hvad han beskyldte hende for, dersom
det skulde have været et kaadt Farvel til det
gamle Liv, den sidste gale Streg, før hun trak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
