Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange Maader, var bleven klarere overfor sine
Fortrin og Mangler, det kunde jo kun øge hans
Tørst efter, i uforstyrret Arbejdsro, at komme
til at bruge sine Kræfter. Ikke til at skabe,
det havde ingen Hast, men til at samle; der
var saameget, han maatte gjøre til sit, saa
uoverskuelig meget, at han begyndte at maale
Livets Korthed med mistrøstige Blikke. Han
havde vel ikke tidligere spildt sin Tid, men man
gjør sig ikke saa let uafhængig af det fædrene
Bogskab, og det ligger saa nær, at søge fremad
ad de samme Veje, som har ført Andre til
Maalet, og derfor havde han ikke selv søgt sig et
Vinland frem i Bøgernes vide Verden, men var
faret som Fædrene foer; havde, authoritetstro,
lukket sine Øjne for meget, der vinked, for
bedre at kunne se i Eddas og Sagaernes store
Nat, og havde lukket sit Øre for mangt, der
kaldte, for bedre at lytte til Folkesangenes
mystiske Naturlyde. Nu havde han endelig
fattet, at det ikke var nogen
Naturnødvendighed at være enten oldnordisk eller romantisk,
og at det var simplere selv at sige sine Tvivl
end at lægge dem i Munden paa Gorm
Lokedyrker, rimeligere at finde Lyd for sit eget
Væsens Mystik end at raabe mod Middelalderens
Klostermure, og faa det Samme ekkosvagt
tilbage, han selv havde sendt.
Det Nye i Tiden havde han jo helt vel havt
Øje for, men han havde havt mere travlt med
at lytte til, hvordan det Nye blev dunkelt
udtalt i det Gamle, end til at høre paa, hvad det
Nye selv sagde klart og tydeligt ind imod ham;
og der var intet Mærkværdigt i det, for der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
