Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fennimore havde tænkt sig Niels Lyhne
anseeligere, mere udpræget i Væsen, mere
bestemt karakteriseret, ligesom et Ord med en
sort Streg under. Men Niels derimod havde
fundet saa meget mer, end han ventede sig,
han fandt hende indtagende, næsten
bedaarende, til Trods for hendes Dragt, der havde
saa meget af Provindsdamens altfor store
Fikshed, og da de kom ind i Konsulens Entrée, og
hun tog sin Hat af, og, idet hun beskæftiget
saae ned, rettede paa sit Haar med saadanne
vidunderlig gratieuse, lade, bløde Bevægelser i
Haand og Haandled, følte han sig saa
taknemmelig for disse Bevægelser, som om det havde
været Kjærtegn, og hverken den Dag eller
den næste kunde han komme bort fra
denne, ham selv lidt gaadefulde
Taknemmelighed, der undertiden blev saa sælsom svulmende,
at han tænkte, det vilde være den største Lykke,
at turde takke hende med Ord, fordi hun var
saa smuk og saa sød.
Snart fandt Erik saavel som Niels sig
hjemme i Konsulens gjæstfri Hus, og var efter
et Par Dages Forløb fuldstændig optagne af
det hyggeligt ordnede Driveri, som er det
rigtige Ferieliv, og som det er saa vanskeligt at
beskjærme mod gode Menneskers venskabelige
Overlast; og de maatte opbyde alt, hvad de
havde af diplomatiske Evner, for at undgaa
alle de beklumrede Aftenselskaber, store
Havtoure, Sommerballer og Dilettantforestillinger,
der stadigt truede deres Fred. De var ved at
ønske, at Konsulens Gaard og Haver laa paa
en øde Ø; og Robinson var ikke mere betagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
