Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svagtfarvede Skygger af et Liv, der var blusset
op til rigere og modnere Lød. Men nu
pludselig denne Sang, der var saa stærk, der kom
paa ham saa overraskende, som en vid
Horisont kan komme paa En ved en Drejning af
Stien, og gjøre den hyggelige Skovkrog, der var
En hele Verden, til et Hjørne i Landskabet, og
lade dens fine, krusede Linier blive smaa og
ubetydelige, overfor Bakkernes og de fjærne
Mosers storstilede Drag! — Aa, men det var
kun et Fatamorgana, det Landskab, Fantasteri
kun, det, han havde faaet ud af Sangen, for
nu talte hun jo igjen som hun altid talte, og
var saa dejligt sig selv igjen. Han vidste det
jo ogsaa paa hundrede Maader, hvad for stille
et Vand hun var, uden Storm og uden Bølger,
spejlende Himlen, blaa med Stjærner.
Saaledes elskede han Fennimore, saadan
saae han hende, og saadan blev hun
efterhaanden ogsaa overfor ham. Ikke med nogen
bevidst Forstillelse, for der var saameget sandt
deri, paa en Maade, og det faldt saa naturligt,
naar hvert hans Ord og Udtryk, hans Drøm
og Tanke, hver og een, kom med Ønske, Bøn
og Hylding til netop den Side hos hende, saa
faldt det saa naturligt at være sig selv i den
Ham, han ligesom nødte hende paa. Hvor
kunde hun ogsaa passe paa, at Alle og Enhver
fik et aldeles rigtigt Indtryk af hende som hun
var, nu, da hendes Tanker var fulde af kun
en Eneste, Erik den Eneste, hendes
elskovskaarne Herre, ham, hvem hun elskede med
en Vildhed, der ikke var af hende selv, og med
en afgudisk Tilbedelse, som forfærdede hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
