Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig lydløst efter Baaden og fanged deres
Tanker i sit lyse Væv.
Et Raab om Sang inde fra Land vakte dem,
og de sang et Par italienske Romancer
sammen, til Akkompagnement af Mandolinen.
Saa blev de igjen stille.
Endelig lagde de til ved den lille Landingsbro,
der skød ud fra Strandhaven. Konsulens Baad
laa tom ved Broen, og Selskabet var gaaet op
i Huset. Tanten og den Anden gik ogsaa
opefter, men Erik og Fennimore blev staaende og
saae efter Baaden, der roede tilbage til Skibet.
Klinken paa Havelaagen deroppe faldt i, Lyden
af Aarerne blev svagere og svagere, og
Bevægelsen i Vandet omkring Broen døde hen.
Saa gik der et Pust igjennem det mørke Løv
omkring dem, ligesom et Suk, der havde gjemt
sig, og nu ganske sagte løftede Bladene op og
fløj hen og lod dem ganske ene.
Lige paa samme Tid vendte de sig mod
hinanden, bort fra Vandet. Han greb hendes
Haand, drog hende langsomt, ret som
spørgende, til sig, og kyssede hende saa.
»Fennimore,« hviskede han, og de gik gjennem den
mørke Have.
»Du har vidst det saa længe,« sagde han.
Hun sagde ja. Saa gik de atter, og saa faldt
Klinken til igjen.
— Erik kunde ikke sove, da han omsider
kom ind paa sit Værelse, efter at have drukket
Kaffe med Selskabet og sagt Godnat til det ved
Gadedøren.
Der var ingen Luft derinde: han slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
