- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
192

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og yngre Landboere, der, under Anførsel af
en tredsindstyveaarig Jagtjunker, mildnede
Landlivets Tristhed ved saadanne Udskejelser,
som deres ikke altfor rige Fantasi kunde
komme efter, stærkt begrændset som den var
af deres temmelig eensidige Smag.
Adspredelsernes egenlige Kjærne var Drik og Kortspil,
og saa nogenlunde ens, hvad enten den Skal,
der omgav den, kaldtes for en Jagttour eller for
en Markedsrejse. Heller ikke gjorde det nogen
synderlig Forskjel, at man nu og da henlagde
Scenen til en af de nærmere liggende
Kjøbstæder og der i Løbet af en Eftermiddag
indledte virkelige eller indbildte Forretninger med
Kjøbmændene, thi Afgjørelsen fandt altid Sted
om Aftenen paa Gjæstgivergaarden, hvis Vært
med stor Skjønsomhed viste alle Folk af den
rigtige Farve ind til dem paa Nummer Sikker.
Var der omrejsende Skuespillere i Byen, lod
man Kjøbmændene slippe, for Skuespillerne var
meget mer omgængelige, ikke saa tilbageholdne
overfor Flasken, og i Almindelighed villige til
at underkaste sig den, desværre sjældent med
fuldstændigt Held, gjennemgaaede, Mirakkelkur:
at lade sig drikke ædru, nemlig, i Genever,
efter at man var bleven drukken fuld i
Champagne.

Kredsens Hovedstamme var Proprietairer og
Smaaherremænd af alle Aldre, men der fandtes
ogsaa en massiv, ung Laps af en
Brændevinsbrænder og en hvidhalset Huslærer, der ikke
havde været Huslærer i de sidste tyve Aar i
det Mindste, men var gaaet paa Omgang som
Gjæst tilligemed en Sælskindsvadsæk og en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free