Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Ja, ikke sandt! aa, jeg vilde have kysset
det, havde jeg været dig.«
»Vilde du?« —
»Sig mig,« sagde hun pludseligt, »du har
aldrig fortalt mig Noget om Erik som Dreng.
Hvordan var han egenlig?«
»Alt, hvad der var godt og smukt, Fennimore.
Prægtig, brav, en Drengs Ideal af en Dreng
i enhver Henseende, ikke just en Moders
eller en Lærers Ideal, men det andet, som er
saa meget bedre.«
»Hvordan kom I ud af det, holdt I meget
af hinanden?«
»Ja, seer du, jeg var aldeles forelsket i ham,
og han havde ikke Noget imod det, saadan var
det omtrent; vi var saa forskjellige, skal jeg
sige dig. Jeg gik nu altid og skulde være
Digter og blive berømt, men veed du, hvad han
sagde, han helst vilde være, en Dag jeg spurgte
ham om det ? — Indianer, en rigtig rød Indianer,
med Krigsmaling og det Hele! Jeg kunde
slet ikke forstaa det, husker jeg, jeg begreb
ikke man kunde ønske at være en Vild, saa
civiliseret var nu jeg.«
»Men var det saa ikke underligt, at han
vilde være Kunstner?« sagde Fennimore, og
der var noget Koldt og Fjendtligt over den
Tone hvori hun spurgte.
Niels mærkede det og studsede. »Aa nej,«
sagde han saa, »det er egenlig sjældent, at
Folk blive Kunstnere paa hele deres Natur.
Og netop saadanne frejdige, livsvante
Mennesker som Erik, de har tidt en uendelig
Længsel efter hvad der er sart og fint: det fine,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
