- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
215

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev den dem mer og mere kjær. Der var jo
ogsaa tusinde Ting at se der. Først hvordan
Løvet det blev gult og rødt og brunt, saa
hvordan det faldt af, en Blæstdag, fygende i gule
Stimer, naar det var stille, Blad og Blad og
Blad, svagt raslende imod og ned imellem de
stive Grene og de svaje, brune Kviste. Og
som nu Løvet faldt af Træer og af Smaaris,
hvor kom da ikke Sommerens lønligste
Hemmeligheder frem i Rede paa Rede, og hvad
laa og sad der ikke rundt omkring af sirligt
Frø og farverige Bær, brune Nødder, blanke
Agern og nydelige Agernkopper, Duske af
Koral paa Berberissen, blanksorte Vrietornsbær
og Hybenrosens skarlagensrøde Urner. De
bladløse Bøge var Prik ved Prik af piggede
Boghuse, og Rønnen luded tung af røde Klaser,
syrlige af Duft som Most af Æbler. Sildige
Brombær laa sorte og brune i Vejkantens vaade
Løv, der var Tyttebær i Lyngen, og det vilde
Hindbær bar for anden Gang frem af sine
matrøde Frugter. Bregnerne, de havde vel
hundrede Farver som de visnede, og saa Mosset,
det var en hel Opdagelse, ikke blot det
kraftige Stormos i Lavninger og paa Skrænter,
det, som kunde ligne baade Graner og Palmer
og Strudsfjer, men ogsaa det fine Mos paa
Træstammerne, det, der var som man kunde
tænke sig Alfernes Kornmarker, saadan skød
det op i fine, fine Straa, med mørkebrune
Knopper, ligesom Aks, oppe i Spidsen.

Paa kryds og tværs strejfede de Skoven
igjennem, ivrige som Børn efter at finde dens
Skatte og Mærkværdigheder, og de havde delt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free