Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det. Og de flænged og flaaede og gjorde det
modbydeligt og ukjendeligt, hvert Træk blev
vansiret og forvrænget, til det var helt en
Aadselhob af Ledagtighed og Rædsel.
Hun rejste sig og gik omkring, støttende
sig som en Syg til Stole og Borde, og hun saae
fortvivlet op som efter et Spindelvæv af Hjælp,
blot et Blik af Trøst, et lille Kjærtegn af
Medlidenhed, men hendes Øje mødte kun de
stærktoplyste Familieportraiter, alle disse Fremmede,
som havde været Vidner til hendes Fald og
hendes Brøde, døsige, gamle Herrer,
snerpmundede Matroner, og saa det evindelige
Gnomebarn, som de havde allevegne, Pigen med de
store, runde Øjne og det udbulnede
Pandebjærg. Den havde faaet Minder nok omsider
al denne fremmede Ejendom, det Bord der,
den Stol der, Skammelen med den sorte
Puddelhund paa, og den slaabroksagtige Portiére, hun
havde mættet det med Minder Altsammen,
Boleminder, som det nu spyede fra sig og slængte
efter hende — o, det var rædsomt at være
stænget inde med alle de Spøgelser af Synd og med
sig selv; hun gøs for sig selv, hun truede ad
hende, denne æreløse Fennimore, som krøb
sammen ved hendes Fødder, hun trak sin Kjole
bort imellem hendes bedende Hænder. Naade!
nej, der var ingen Naade, hvor kunde
der være Naade for hine døde Øjne i den
fremmede By, de, som, nu de var brustne, saae,
hvor hun havde kastet hans Ære i Skarnet,
løjet ved hans Læbe, været troløs ved hans
Hjærte.
Hun kunde føle, hvor de var fæstet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
