Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sveget den ogsaa. Hvor skulde han fly hen for
disse Tilløb, der altid endte i Grøften. Hele
hans Liv havde ikke været andet, og det vilde
ikke blive anderledes i Fremtiden, han vidste
det, han følte det saa sikkert, og han sygnede
ved Udsigten til al denne unyttige Møde, og
ønsked af hele sin Sjæl, at han kunde undfly
og blive fri for denne meningsløse Skjæbne.
Blot at Isen vilde briste under ham, som han
nu foer frem, og Alting blive gjort forbi i en
Gispen og en Trækning nede i det kolde Vand.
Han standsede udmattet af Løbet og saae
sig tilbage. Maanen var gaaet bort, og
Fjorden laa mørk og lang imellem Landjordens
hvide Bakker. Saa vendte han om og
arbejdede sig op mod Vinden. Den var saa stærk
nu, og han var træt. Han søgte indefter for
at komme i Læ af det høje Land, men som
han saadan stred frem, kom han ud paa en
Vindvaage, dannet af Svøftet fra Bakkerne,
og den tynde Is gav sig under ham med en
sejg og knitrende Knagen.
Hvor han dog følte sig let om Hjærtet
alligevel, da han kom paa fast Is igjen! Det meste
af Trætheden var gaaet bort i Angsten, og han
stevnede kraftigt fremad.
Mens han nu stred derude, sad Fennimore
i den stærkt oplyste Stue, skuffet og forpint.
Hun følte sig bedraget for sin Hævn, hun vidste
ikke, hvad hun havde ventet, men det havde
været noget helt Andet; der havde foresvævet
hende noget Ophøjet og Mægtigt, Noget som
Sværd og røde Flammer eller ikke det, Noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
