- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
250

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


En hed Sommerdag kom Niels igjennem den
lille Gade bagved Kancelliraadens Have. Solen
brændte ned over de teglstensbrune Smaahuse;
der henne i Aaen laa Skuderne med Maatter
hængt paa Siden, for at Begen ikke skulde
smelte ud af Naaderne, og rundt omkring ham
var der lukket op alle Steder for at faa en
Kølighed ind, der ikke fandtes ude. Indenfor
de aabne Gadedøre sad Børnene og læste højt
paa deres Lektier, og summede omkap med
Bierne derovre i Haven, og en Sværm Spurve
svirrede tavse fra Træ til Træ, allesammen op
paa een Gang og allesammen ned med Eet.

I et lille Hus, som stødte op til Haven,
traadte Niels ind, og blev af Konen, som løb
for at hente sin Mand inde hos Naboens, ladt
ene i en ren og pen lille Stue, der lugtede af
Stivelsetøj og Gyldenlakker.

Da han var bleven færdig med Skilderierne,
de to Hunde paa Kommoden og Konkylierne
paa Syæskelaaget, og han traadte hen til det
aabne Vindue, hørte hans Gerdas Stemme lige
ved sig, og der stod ogsaa alle fire Frøkner
Skinnerup ganske kort fra Huset ude paa
Kancelliraadens Blegeplads.

Balsaminerne og de andre Blomster i
Vinduet skjulte ham, og han lavede sig til baade
til at lytte og til at se.

Det var aabenbart, at der var en Trætte i
Gang, og at de tre yngre Sødskende gjorde
fælles Sag imod Gerda. Allesammen havde de
citrongule Ringkjæppe i Hænderne og den
Yngste havde sat tre, fire af de rødtomvundne
Ringe paa Hovedet som et Slags Turban.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free