Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Niels forstod godt Drilleriet, han havde
nemlig for nylig foræret Gerda en Bog med et
tørret Vindrueblad i, fra den Have i Verona,
hvor Julies Grav er. Han kunde neppe bare
sig for at le. Saa kom imidlertid Konen med
sin Mand, som hun endelig havde fundet, og
Niels fik sin Bestilling gjort paa det
Snedkerarbejde, han var kommen for.
Fra den Dag af lagde Niels mere Mærke
til Gerda, og fik Gang for Gang mere Øjnene
op for, hvor sød og prægtig hun var, og
efterhaanden søgte hans Tanker tiere og tiere hen
mod denne tillidsfulde lille Pige.
Hun var nu ogsaa nydelig og havde saa
meget af den blide, rørende Skjønhed, der
næsten bringer Taarerne frem i Ens Øjne. I
hele hendes tidligt udviklede Skikkelse var det
kvindeligt Yppige ligesom uskyldiggjort ved
noget af Barnets Fyldighed. Hendes smaa,
blødtformede Hænder, der var ved at tabe
Overgangstidens rosenrøde Farve, var saa uskyldige
ogsaa og havde slet ikke noget af dette
Tidspunkts nerveuse, sitrende Nysgjerrighed. Hun
havde saadan en stærk lille Hals, saa stort
henrundede Kinder, saadan en lav og
drømmende lille Kvindepande, hvor Tanker, der er
store, er saa uvante og næsten gjør ondt, saa
at de fulde Bryn de rynker sig derved; og Øjet,
hvor det laa! saa mørkeblaat og dybt, men
dybt kun som et Vand, hvor Bunden ses,
imellem fyldigt bløde Øjenkroge, hvor Smilet havde
Ro og sad saa lunt og under Laag, der
løftedes i langelig Forundring. Det var saadan
hun saae ud, den lille Gerda, hvid og rød og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
