Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til
Kvinderne i Aaret 2000.
Da jeg var ung, interesserte jeg mig bare for
Nutiden. Et Aar var en Uendelighed, mit Liv paa Jorden
saa langt, at det ikke faldt mig ind at tænke paa Døden.
Med voksende Selvbevidsthed kom Interessen for
Fortiden. Hvorledes havde vore Bedstemødres og
Oldemødres Liv været, hvad havde fyldt deres Liv, hvilke
Tanker havde de tænkt, hvilke Følelser havde bevæget
dem? Jeg søgte i Norges Historie for at faa vide det,
men Kvinderne var der ikke. Det er Mændene, som
skaber Historien; Kvinderne har tilsyneladende intet
med den at gjøre. Derfor er Historien kun Mændenes
Historie; Kvinderne er et Appendix, om hvem det
stiltiende forudsættes — hvis Historikeren idethele skjænker
dem en Tanke, hvad jeg ikke tror han gjør —, at de har
tænkt, følt, ment og levet som Mændene i deres Land.
Saa begyndte jeg at lede i gammel Literatur. Om
Kvinderne ikke eksisterte hverken for sig selv eller for
Historikerne, for Digterne maatte de dog være
uundværlige. Men Tidens Kvinder fandtes ikke i Digtningen
heller. Saa meget vidste jeg gjennem Familietradition
om Slegtens Bedstemødre og Oldemødre, at jeg forstod,
disse Digternes Fantasifostre havde intet med levende
Kvinder at gjøre. Da først fandt jeg paa at gaa til de
rette Kilder. Af gamle Kvinders Mund, af?Dagbøger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
