Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- IO
historie eller af en fransk Bog, f. Eks. „Les
Méta-morphoses d’Ovide". Saa kom Børnene frem en
for en, og læste efter Tur høit: Norsk, Tysk eller
Fransk. Med Regneundervisningen stod det ilde
til; om Naturfag var der ikke Tale. Om Børn
med daarlige Evner lærte noget paa Fru Dunkers
Skole er kanske tvilsomt. Men for begavede
Børn var Methoden ikke daarlig. — Senere kom
i Kristiania Jomfruerne Steffens’s og Frøken Lotz’s
Skoler. Disse florerte i 40-Aarene og betegnede
et Fremskridt som lagt efter en Plan og drevet
efter Methode. Særlig stod Sprogundervisningen
paa Frøken Lotz’s Skole virkelig høit. Men det
er dog først Oprettelsen af Nissens Pigeskole i
1849, som gjør Epoke i Pigeskolernes
Undervisning og danner Overgangen til Fordringen:
ligesaa god Undervisning for Piger som for Gutter.
I de mindre Byer gik det op og ned med
Pigernes Undervisning efter de Damers
Dannelsestrin og Kundskaber, som oprettede Skolerne. Meget
almindeligt var det, at en eller anden tilreisende
Mand eller Kvinde holdt Skole en Stund og saa
reiste igjen. Saaledes var det f. Eks. paa Tromsø,
hvor Skole blev oprettet og nedlagt flere Gange.
I Mellemtiden, naar der ingen Skole var, læste
Byens gamle Klokker med Børnene. Endelig
oprettede to danske Damer, Fru Carstens og Fru
Steen, der var kommet op som Guvernanter, i
30-Aarene (?) en Pigeskole paa Tromsø. Skolen
blev inddelt i ordentlige Klasser og fik mandlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
