Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 66 —
Kvinden i Virkeligheden ikke altid faldt sammen.
I en Bryllupssang af Claus Frimann for Eksempel
til Hr. Lieutenant I. Møller og Jomfru Anne
Hege-lund Ravn prises den Kvinde, som opfylder den
ideale Fordring paa en saadan Maade, at man
forstaar, Forfatteren har gjort sørgelige Erfaringer
om, at Kvinderne ikke altid er saa gode, som de
burde være. Held den Mø, der vokser op som en
Rosenknop i sit lune Hjem til sin Fars og Mors
Hygge, siger han. Held hende, som glad og
tilfreds holder sig indenfor den stille Vennekreds.
Held den Viv, som ikke søger at herske, som
forstaar sin Dont og som, selv om hun nærmfer
sig til Musetemplet, dog ikke sværmer saa om i
Aandeverdenen, at hun glemmer sit Hus. „En
saadan Viv har han fundet i sin Hegelund, og
nu maa han skaffe hende flere Hegelunde."
Det samlede Indtryk af Kvindeskildringen
eller rettere Kvindebehandlingen hos Tidens
Forfattere er, at Kvinden ikke paa nogen Maade er
noget interessant Thema. Mændene har et
bestemt, engang for alle fastslaaet Ideal; dette bliver
berømmet i Digtning, priset i Festsange ved de
fulde Glas og sat frem for unge Piger til
Efterfølgelse. De virkelige Kvinder bryder Forfatterne
sig ikke om, de lægger ikke Merke til dem, ænser
dem ikke. Derfor har Tidens Epigrammer over
det kvindelige Kjøn heller ingen Brod. De er
Øvelser i Vittighed, dannet efter fremmede Møn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
