Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 82 —
at Personen ikke er et Fantasifoster, men et
virk-ligt, levende og lidende Menneske. I Digtet „Efter
Soiréen" siger den unge Pige:
Atter en Aften med kvalfulde Minder
atter et Nag i mit bævende Indre,
atter mod disse forræderske Kinder
saa jeg hans forskende Ildblikke tindre,
Blikke, der ængste og martre og lindre.
Hvad nu Welhaven selv vilde sige, kan vi,,
som husker Welhavens Øine, ved de „forskende
Ildblikke" tænke paa andre end ham selv? Og
skjønt vi synes, det er noget af en Helligbrøde
at nævne Ida Kjerulfs Navn — kjender vi ikke
Situationen ?
Ida Kjerulf elskede ham, men han —?
En af de vindigste Byens Sylfider
eier hans Hjerte, saa længe hun gider . . .
Sylfiden er hende, han har beskrevet i „Den
første Kjærlighed". Det er den selvsamme unge
Kristianiapige, som Wergeland hudfletter i
„Irre-parabile Tempus". Typen var i Menneskealdre
karakteristisk for Kristiania. Vakker, velopdragen,
smukt klædt, venlig og høflig i sit Væsen mod
alle, overfladisk, utrolig uvidende og utrolig
dristig til at slaa om sig med Brokker af Viden
og-opsnappet Kundskab, Eier af en forbløffende
Mængde Konversations Skillemynt, saa hun
aldrig stod fast i en Samtale, Modedronning,
beundret og feteret af alle Mænd og ikke bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
