Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— io3 —
skrænkede til det Døgnliv, der er bestemt for en
forvendt og fordærvet Modesmags
Drivhuuspro-<lucter", men at „de kunde gjøre sig Haab om at
bevares og nydes saalænge som det Sprog, de
ere skrevne i, vil kjændes og læses af Mennesker
med Hierte og Aand".
Det er farligt at give sig af med Spaadomme.
Mennesker med „Hierte og Aand" røres ikke
længer af Fru Korens Digterværker og kan kun
med Møie pløie sig igjennem de velmente
Pro-dukter. Alt er Idyl. De fleste Mennesker er
ædle, og alle er de fuldstændig usammensatte.
Manden er Manden som han bør være, Kvinden
Indbegrebet af Kvindelighed. Personerne taler
sirligt og nydeligt til hinanden, Mand og Hustru
giver hinanden Komplimenter efter Tur. Lydighed
mod Forældre er langt sterkere end Elskov. Kort
sagt — ingen Søndagsskolefortælling kan
fremstille sine Mennesker mere uvirkelig ædle og mere
letvindt moralske.
Fru Koren holdt Dagbog i de sidste Aar af
sit Liv. Den er i to tykke Dele og begynder
Nytaarsdag 1811. Hun har ved Middagstid faaet
et Brev fra sine Børn i Kjøbenhavn; det er 6
Uger gammelt, hvorover hun klager. Det er
kommet med Justitsraad Wexels, som maa have
reist i Sneglegang, siger hun. Hendes Optegnelser
vilde vel neppe interessere udenfor Familiens Kreds,
ialfald kun de faa, som gjennem Familietradition
paa Forhaand har faaet Godhed og Interesse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
