2 Aalborg — Aarflot vikling i Danmark. Selv virkede han i større Stil som Forlægger; til hans betydeligste Forlagsartikler hører Frederik IIs Bibel (1589) og Biskop Resens Bibeludgave (1607). Hans Boghandel førtes videre af den københavnske Bogtrykker Salomon Sartor. Z.N. Aalborg Stiftsbogtrykkeri. Oprettet af Johan Petersen Holtzberg i Henhold til Privilegium af 18. Oktober 1743. Det arbejdede i Begyndelsen under trange Kaar, og 1765 maatte Holtzberg sælge det til fire Aalborgpræster, af hvilke Johan Wandall senere blev Eneejer. Fra 1767 udgaves en Avis, den senere → »Aalborg Stiftstidende«, hvorved der skabtes tilstrækkelig solidt økonomisk Grundlag for Trykkeriets Eksistens. Akcidens-Virksomheden var dog indtil Begyndelsen af dette Aarhundrede oftest af ringe Omfang, men under Redaktør L. Schiøttz-Christensen og dennes Søn Alf S.-C. udvikledes Trykkeriet til en fuldt moderne, selvstændig Virksomhed, der har præsteret en Række smukke Trykarbejder. Fra Januar 1939 udskiltes det regnskabsmæssigt fra Avisen. E.S ejr: Aalborg Stiftsbogtrykkeri 1743—1943, pi S. Aalborg Stiftstidende, det ældste af de endnu eksisterende danske Dagblade udenfor Hovedstaden. Oprettet 1767 under Titlen »Nyttige og fornøyelige jydske Efterretninger« af fire Aalborgpræster, af hvilke Johan Wandall blev Redaktør og senere Eneejer. Hans Søn, Peder Friis W., fik fra 1809 haard Konkurrence fra den af Alb. Borch oprettede »Aalborg Stifts Adresse-Avis«, og de to Blade smeltedes 1827 sammen til »Aalborg Stiftstidende«, som senere under Politikeren Bernhard Philip Rée (1813—68) fik betydelig Indflydelse. Under de skiftende Redaktører, som engageredes af Rées Enke i de følgende Aartier, gik Bladet stærkt tilbage, og først da L. Schiøttz-Christensen 1900 havde tiltraadt Redaktionen, blev Linjen atter opadgaaende, og Avisen fik som uafhængigt Blad stor Udbredelse i Nordjylland. Schiøttz-Christensen købte 1910 Avis og Trykkeri og overdrog dem 1943 til et Familieaktieselskab med Sønnen Alf S.-C. som administrerende Direktør. E.S ejr: Aalborg Stiftsbogtrykkeri 1743—1943, Dy Aall, J a cob (1773—1844), norsk boksamler. Politiker og forfatter. Samlet på Nes Jernverk ved Arendal et verdifullt allsidig bibliotek på vel 10,000 bind, splittet ved dødsboauksjon i Kristiania 1845, men størstedelen står ennu i den vakre, pietetsfullt bevarte biblioteksal på Nes. W.Munthe: Et gammelt herregårdsbibliotek, 1941. W.M. Aamodt, C a r1 (1829—65), dansk Litograf. Uddannedes hos Em. Bærentzen og Co. og oprettede i 1857 sit eget Stentrykkeri i København. Ved hans Død overgik Firmaet til hans Broder, den som Legatstifter kendte Papirhandler Axel A., der lagde Hovedvægten paa den Del af Stentrykkeriets Virksomhed, som naturligt havde Tilknytning til Papirhandelen. Under hans Navn er Firmaet blevet videreført som kombineret Papirhandel og Stentrykkeri. A. R. Aarbog for Bogvenner, dansk bibliofil Publikation, udgivet af Svend Dahl. Indeholder Artikler og Afhandlinger om Bog- og Biblioteksvæsen samt aarlige Oversigter over danske Bogauktioner, udarbejdet af Herman Lynge. Udkom i 9 Aargange 1917—25 + et Registerbind. E. D. bøker« (Norge). Se »Aarets vakreste »Bedste Bøger«. Aarflot, norsk bondeslekt fra Sunnmøre. Har gjennem flere generasjoner tatt aktiv del i norsk kultur- og folkeoplysningsarbeide. Mest kjent er Sivert Knudssøn A. (1759— 1817). Den fremragende oplysningsman Hans Strøm, som dengang var prest på Sunnmøre, og hans kapellan, dikteren Claus Frimann, fikk stor innflytelse på den begavede, vitelystne unge mann, som ble skolelærer i sin fødebygd Ørsta i 1778. Sin private boksamling ga han i 1797 til et almuebibliotek for bygden. I 1798 ble A. lensmann i nabobygden Volda. Her kjøpte han gården → Egset (Ekset), hvor han i 1809 oprettet det første boktrykkeri på landsbygden i Norge. Ved siden av historiske og naturhistoriske skrifter, delvis forfattet av ham selv, skolebøker og karter, trykker og utgir han 1810—16 et ukeblad, »Norsk Landboe-Blad«, som gjennem skiftende navn (»Ugebladet«, »Landboe-Avisen«, »Postbudet« m. fl.) eksisterer den dag idag under navn av »Møre, Bondeblad for Sunnmoøre«, redigert av Rasmus M. A. og trykt i Aarflots prenteverk, Volda. Sivert A.s sønn Rasmus A. (1792—1845), lensmann, boktrykker og stortingsmann, bør særlig minnes, fordi det var i hans hjem på Egset, at Ivar Aasen før-