18 Alnander — American Library Association Alnander, J o h a n n e s (1694—1737), svensk bokhistoriker. Kyrkoherde i Kimstad i Östergötland. Han utgav år 1722 i Uppsala under F. Törners presidium en dissertation »Historiola artis typographicæ in Svecia«, vilken utkom i ny upplaga i Rostock 1725. Det lilla arbetet är det första svenska i sitt slag, med förteckning över svenska inkunabler och notiser om boktryckarna i Sverige och Finland. H. Sdr. Alnander, Samuel Johansson (1731 —72), svensk bibliograf. Lektor vid kadettkåren i Karlskrona. Under åren 1762—72 utkom i 9 delar hans »Anvisning til et utvaldt theologiskt bibliothek«, vari han lämnade en vidlyftig, resonerande översikt över den teologiska litteraturen. Arbetet utkom i en 2:a upplaga 1762—81. Av hans dissertation »Historia librorum prohibitorum in Svecia« (1764) utkom blott första delen. Svenskt biografiskt lexikon, I, 1918, S. 539—41. H. Sdr. Altdorfer, Erhard (16. Aarhundrede), tysk Maler og Illustrator. Hofmaler hos Hertugen af Mecklenburg. Hans Hovedværk er en Række udmærkede Illustrationer, udført i Træsnit, til en plattysk Udgave af Biblen, som blev trykt i Lübeck 1533—34 af Bogtrykkeren Ludwig Dietz. Billederne er senere anvendt i den første fuldstændige danske Bibel (»Christian III.s Bibel«), som Dietz 1550 trykte i København. W.Jürgens: Erhard Altdorfer, 1931. Alterbind. Se Klenodiebind. Alterbog, Haandbog for Præster, indeholdende Regler, Tekster og Formularer ved Udøvelsen af de kirkelige Handlinger (Kollekter, Epistler, udvalgte Stykker af Evangelierne til Læsning paa Kirkeaarets Søn- og Helligdage, Bønner, Formularer ved Daab, Altergang, Vielse og Begravelse m.m.). Den første egentlige danske (og norske) Alterbog blev udgivet 1556 af Peder Palladius. I Sverige, hvor i Stedet for »Alterbog« Benævnelsen »Kyrkohandbok« er almindelig, udkom efter forskellige, mindre vellykkede Forsøg og efter omfattende Forarbejder en officiel »Handbook« 1614. L. N. Alvøen Papirfabrik A/S ved Bergen. Blev grunnlagt i 1797 som »bøttebruk« og er den eldste papirfabrikk i drift i Norge nå. Tilvirket opprinnelig ca. 2,900 ris av kluter innført fra Nordtyskland. Hendrik Jansen → Fasmer — en af pionerene i norsk papirindustri — L. N. la om til maskinproduksjon i 1864. Han gikk delvis over til mekanisk tremasse som råstoff i 1868. Bedriften blev modernisert i 1931— 33. Fabrikken har spesialisert seg på kvalitetspapir, tildels med klutemasse som råstoff fremdeles. Produktene avsettes hovedsakelig til embeds- og statskontorer. Man tilvirker dokument-, protokoll- og skrivepapir, kobbertrykk-, tegne-, litografi- og konvoluttpapir, foruten billettpost og seddelpapir til Norges Bank. H. F. A-Masse Papir, dansk Kvalitetsbetegnelse for en hvid, holdbar og stærkt limet Papirsort, der fremstilles paa Silkeborg Papirfabrik af bleget Sulfitcellulose, tidligere med Tilsætning af Kludestof. Anvendes hovedsagelig som Skrivepapir og til Dokumenter, tidligere tillige som Protokolpapir. N. N. Ameln, Haakon (født 1881), norsk boksamler. Konsul, forretningsmann i Bergen. I sin villa på Kalfaret har han bygget en stilfull boksal med overlys til sin verdifulle boksamling på ca. 10,000 bind. Avdelingene Reiser i Norge og Norsk topografi er enestående, men også samlingene om norsk personalhistorie og om bibliofili er meget rike. Over sin Ibsen-litteratur har han skrevet en verdifull bibliografi. W.M. Amerbach, Johann (1444—1513), tysk Bogtrykker. Nedsatte sig 1477 i Basel, hvor hans første Tryk, en tysk Almanak for 1478, blev fremstillet i dette Aar, og hvor han derefter havde sin Virksomhed. Fra hans Trykkeri er bevaret ca. 75 forskellige, tildels omfangsrige Tryk, deriblandt de første samlede Udgaver af Kirkefædrene Augustins og Ambrosius’ Værker. Hans Bøger var kendt for deres korrekte Tekst, hvilket skyldtes hans Samarbejde med fremragende Lærde. Ogsaa med udmærkede Kunstnere stod han i Forbindelse. Han var en af de første Bogtrykkere, som benyttede Antikva-Typer. E.Vouilliéme: Die deutschen Drucker des 15. Jahrhunderts, 2. Aufl., 1922, S. 25—26. L. N. American Library Association (A.L. A.), U. S. A.s almindelige Biblioteksforening. Blev stiftet 1876 som Verdens første Forening i sin Art og tæller nu ca. 15,000 Medlemmer, delt i forskellige Sektioner, Lokalforeninger m.v. Har haft afgørende Indflydelse paa den enorme Udvikling, Biblioteksvæsenet i Amerika har gennemgaaet, bl.a. har den varetaget en rationel Uddannelse af Bibliotekarer ved Oprettelse af Ver-