Avisbiblioteker — Ayer 45 rakter, finnes ved de større by- og fagbiblioteker. H. L. T. Sverige. Några specialbibliotek för tidningar finnas ej i Sverige; de offentliga biblioteken, främst Kungl. biblioteket i Stockholm, ha dock stora samlingar. I Kungl. biblioteket finnes en samling av världens äldsta tidningar, som varit föremål för vetenskaplig bearbetning av bibliotekarien i Göteborg Folke Dahl. Den mest kände privata samlaren av tidningar, handlanden Albert Sahlin (1868— 1936) i Eslöv, sammanbragte en samling, som redan 1892 i Carlanders »Svenska bibliotek och ex-libris« uppskattades till 8000 nr. Han använde för sin tidningssamling ett särskilt ägaremärke: »Ex diariis«. B. A. Aviser. Se Pressevæsen. Avispapir indeholder 75—80 % grov, mekanisk Træmasse og 20—25 % ubleget Sulfitcellulose. Det leveres ulimet uden Fyldstoffer, færdigglittet fra Papirmaskinen i Ruller med 159 cm. Bredde og 6—8000 m. Længde og en Vægt af 52 g. pr. m’. Det anvendes i Rotationspresserne, og kun en ringe Del leveres i Ark. Fabrikationen af Avispapir er henvist til Lande med stor Forekomst af Naaletræ og foregaar i store Fabriker, der ofte er forsynet med egne Sliberier. Det Avispapir, der anvendes i Danmark, kommer hovedsagelig fra Sverige og Finland. N.N. Avisprivilegier. Myndighedernes Tilladelse til at udgive Aviser kendes under forskellige Former i de fleste Lande, ofte i Forbindelse med Censurforanstaltninger, som i Perioder, hvor Regeringsformen er diktatorisk, kan medføre fuldstændig Ensretning af Pressen. I nyere Tid er Avisprivilegierne oftest afløst af en almindelig Presselovgivning. Ł. S. Danmark. Her blev Privilegierne oprindelig givet som en slet og ret Tilladelse til Udgivelse af en Avis med Eneret for et bestemt Landomraade og Forbud mod Eftertryk. Der kunde ogsaa medfølge Ret til at forsende Avisen med Brevposten o.1. Senere fik enkelte Aviser, »Berlingske Tidende« og »Stiftstidenderne«, Ret — og Pligt — til at optage offentlige Bekendtgørelser. Efterhaanden indsattes i Privilegierne en Del Bestemmelser sigtende til at hindre Angreb paa Statsmagten og begrænse det udenrigspolitiske Stof. Fra 1810 blev disse Bestemmelser saa skarpe, at der i Virkeligheden var Tale om Censur, hvilket i de følgende Aar førte til en lang Række Pressesager. Med Junigrundloven af 1849 bortfaldt Censuren, og Avisprivilegierne erstattedes af en almindelig »Lov om Pressens Brug« af 3. Januar 1851. »Berlingske Tidende« og »Stiftstidenderne« havde dog fortsat en Særstilling med Hensyn til officielle Bekendtgørelser, indtil der fra 1903 udsendtes en »Statstidende«. P.M. Stolpe: Dagspressen i Danmark I—IV, 1878—82; Oplysninger om de privilegerede Aviser, 1900; O. H. Krabbe: Dansk Presseret, 1939; H. Jørg ensen: Trykkefrihedsspørgsmaalet i Danmark 1799—1848, 1944. E. S. Finland. Några tidningsprivilegier har ej funnits i Finland. Norge. Avisprivilegier eller monopol på å utgi aviser har man aldri hatt i Norge. Man hadde derimot et par reelle annonse- eller adresseprivilegier og noen få annonsebevilgninger med monopolistisk virkning. Se forøvrigt under Presselovgivning (Norge). H. F. Sverige. Det privilegiesystem, som utbyggdes för boktryckerierna under 1600-talets senare del, och som blev bestående tills 1766 års tryckfrihetsförordning trädde i kraft, var närmast ett led i statsmyndigheternas strävan att lägga band på tryckfriheten och underlätta kontrollen över politiska tryckalster. Privilegier beviljades åt mot det rådande statssystemet lojala medborgare. Genom ett år 1791 utfärdat privilegium överlät konung Gustav III utgivningsrätten av »Post- och Inrikes tidningar« på Svenska akademien. Enligt det kungliga cirkulär, som meddelade privilegiet och som ännu är gällande, erhålla inga kungörelser laglig kraft, om de ej förut publicerats i »Post- och Inrikes tidningars«, och betalningen skall erläggas efter en av Svenska akademien fastställd taxa. Utöver detta akademiens monopol finnes intet svenskt tidningsprivilegium. B. A. Ayer, F. W. (1848—1923), amerikansk Boghandler. Medindehaver af det store Forlag »N. W. Ayer & Son« i Philadelphia. Mest kendt er han blevet ved Udgivelsen af »American Newspaper Annual and Directory«, som blev paabegyndt 1880 og under forskellige Titler siden da er udkommet hvert Aar. Det er en Fortegnelse over løbende Aviser og Tidsskrifter fra De forenede Stater, Kanada, Vestindien og andre Lande, som bringer udførlige Oplysninger om hver enkelt Publikation. Denne stærkt benyttede Haandbog er Amerikas ældste, endnu bestaaende Avisfortegnelse. L. N.