- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
241

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dass, Benjamin - Datering - Daumier, Honoré - Decimalsystem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dass — Decimalsystem 241 boksamling og sine manuskripter testamenterte han sin yndlingselev Gerhard Schøning, i hvis hus i Sorø han levet 1769—73, med det forbehold at de nordiske bøker etter Schønings død skulle tilfalle Det kgl. Norske Videnskabers Selskabs Bibliotek i Trondhjem, hvor de ble innlemmet 1780. Hans øvrige bøker ble solgt ved auksjon i København etter hans død (trykt katalog 1775). W.M. Datering. Tidsangivelse, oprindelig i Dokumenter og Breve, derefter ogsaa i Haandskrifter og trykte Bøger. I de middelalderlige Haandskrifter og ældre Tryk veksler Dateringsmaaden stærkt, og et vist Kendskab til Kronologi er nødvendigt for at kunne tyde de forskelligartede Angivelser rigtigt. I det 15. og 16. Aarhundredes trykte Bøger er Dateringen, der foruden Aarstallet hyppigt omfatter Dagen for Trykningens Afslutning, oftest anbragt i Bogens Kolofon. Det ældste daterede Tryk er Fust & Schöffers berømte »Psalterium«, i hvis Kolofon meddeles, at det er færdigtrykt »in vigilia assumptionis virginis Mariæ« (2: 14. August) 1457. I nyere Tryk er som Regel kun Aarstallet for Bogens Udgivelse anført, oftest paa Titelbladet. L. N. Daumier, Honoré (1810—79), fransk Maler og Grafiker. Den nyopfundne litografiske Teknik, som D. havde tilegnet sig ved Selvstudium, var som skabt for hans geniale Fantasi og levende Temperament. Med hastige Streger og bidende Spot tegnede han Karikaturer, der har Virkelighedens Præg uden at være Portrætter: Politikere, Advokater, Smaafolk, Børsbaroner, Gøglere og Komedianter, hvis Fysiognomier ofte er forvrænget indtil det fantastiske. Ogsaa Borgerkongen Louis Philippe var Genstand for den revolutionære Kunstners beske Satire. Som Medarbejder ved Charles Philipons satiriske Blade »La caricature« (indtil 1835) og »Charivari« (fra 1832) skabte han sit Ry. Af hans litograferede Serier, af hvilke de bekendteste stammer fra 1840-rne, skal fremhæves »Histoire ancienne«, »Bohemiens de Paris«, »Les bons bourgeois«, »Les femmes savantes«, »Gens de justice« og »Actualités«, hvortil kommer en Mængde politiske Karikaturer. K. Bertels: Daumier als Litograph, 1908; B. Fleischmann: Honoré Daumier, 1937; H. B ramsen: Daumier, 1945. J.B. H. Decimalsystem, indenfor Biblioteksvæsenet et System, hvorefter en Bogsamling kan klassificeres. Udarbejdet 1873 af Amerikaneren Melvil + Dewey (udgivet 1876: »Decimal Clas- 16. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I sification and Relative Index«; 13. amerikanske Udgave 1932). Systemet bestaar af ti Hovedgrupper, som kan underdeles med Decimaler i det uendelige, idet hver Hovedgruppe kan deles i ti Undergrupper og saa fremdeles. Dewey’s Decimalsystem har følgende Hovedgrupper: 000. Almindelige Skrifter, 100. Filosofi, 200. Religion, 300. Samfundskundskab, 400. Sprogvidenskab, 500. Naturvidenskab, 600. Praktiske Fag, 700. Kunst, 800. Litteratur, 900. Historie. Systemet anvendes i ca. 14,000 Biblioteker Verden over, men tillempes ofte efter de enkelte Landes Behov, idet hvert Land ved Grupperingen maa tage Hensyn til lokale Interesser. I Skandinavien anvendes Decimalsystemet i Norge og Danmark, væsentlig dog kun i Folkebiblioteker. Det norske System følger næsten fuldstændig Dewey, medens det danske System (»Decimalklassedeling med Emneordsfortegnelse«, 3. Udg., 1942) kun anvender to Cifre til Hovedgrupperne, der fordeler sig paa følgende Maade: 00. Skrifter af almindeligt og blandetIndhold. 00. Bogvæsen, Boghaandværk. 01. Bibliografi. 02. Biblioteks- og Arkivvæsen. 03. Konversationsleksika. 04. Samlede Værker og Skrifter af blandet Indhold. 05. Tidsskrifter af blandet Indhold. 06. Videnskabelige Institutioner og Samlinger. 07. Pressevæsen. } Lokalhistorie. 10. Filosofi. 11. Logik. 12. Erkendelsesteori. 13. Psykologi. 14. Okkultisme. 15. Etik. 16. Religionsfilosofi. 17. Metafysik. 18. Filosofiske Systemer. 19. Videnskabens Historie i Almindelighed. 20. Religion. 21. Naturlig Teologi. 22. Biblen. 23. Troslære. 24. Opbyggelse, Prædikener. 25. Mission. 26. Kirkens Institutioner og Arbejde. 27. Kirkehistorie. 28. Kristne Kirker og Sekter. 29. Religionshistorie, Mytologi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free