Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Dass, Benjamin
- Datering
- Daumier, Honoré
- Decimalsystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dass — Decimalsystem 241
boksamling og sine manuskripter
testamenterte han sin yndlingselev Gerhard Schøning,
i hvis hus i Sorø han levet 1769—73, med det
forbehold at de nordiske bøker etter
Schønings død skulle tilfalle Det kgl. Norske
Videnskabers Selskabs Bibliotek i Trondhjem,
hvor de ble innlemmet 1780. Hans øvrige
bøker ble solgt ved auksjon i København
etter hans død (trykt katalog 1775). W.M.
Datering. Tidsangivelse, oprindelig i
Dokumenter og Breve, derefter ogsaa i
Haandskrifter og trykte Bøger. I de middelalderlige
Haandskrifter og ældre Tryk veksler
Dateringsmaaden stærkt, og et vist Kendskab til
Kronologi er nødvendigt for at kunne tyde de
forskelligartede Angivelser rigtigt. I det 15. og
16. Aarhundredes trykte Bøger er Dateringen,
der foruden Aarstallet hyppigt omfatter
Dagen for Trykningens Afslutning, oftest
anbragt i Bogens Kolofon. Det ældste daterede
Tryk er Fust & Schöffers berømte
»Psalterium«, i hvis Kolofon meddeles, at det er
færdigtrykt »in vigilia assumptionis virginis
Mariæ« (2: 14. August) 1457. I nyere Tryk
er som Regel kun Aarstallet for Bogens
Udgivelse anført, oftest paa Titelbladet. L. N.
Daumier, Honoré (1810—79), fransk
Maler og Grafiker. Den nyopfundne
litografiske Teknik, som D. havde tilegnet sig ved
Selvstudium, var som skabt for hans geniale
Fantasi og levende Temperament. Med hastige
Streger og bidende Spot tegnede han
Karikaturer, der har Virkelighedens Præg uden at
være Portrætter: Politikere, Advokater,
Smaafolk, Børsbaroner, Gøglere og Komedianter,
hvis Fysiognomier ofte er forvrænget indtil det
fantastiske. Ogsaa Borgerkongen Louis
Philippe var Genstand for den revolutionære
Kunstners beske Satire. Som Medarbejder ved
Charles Philipons satiriske Blade »La
caricature« (indtil 1835) og »Charivari« (fra 1832)
skabte han sit Ry. Af hans litograferede
Serier, af hvilke de bekendteste stammer fra
1840-rne, skal fremhæves »Histoire ancienne«,
»Bohemiens de Paris«, »Les bons bourgeois«,
»Les femmes savantes«, »Gens de justice« og
»Actualités«, hvortil kommer en Mængde
politiske Karikaturer.
K. Bertels: Daumier als Litograph, 1908; B.
Fleischmann: Honoré Daumier, 1937; H. B
ramsen: Daumier, 1945. J.B. H.
Decimalsystem, indenfor Biblioteksvæsenet
et System, hvorefter en Bogsamling kan
klassificeres. Udarbejdet 1873 af Amerikaneren
Melvil + Dewey (udgivet 1876: »Decimal Clas-
16. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I
sification and Relative Index«; 13.
amerikanske Udgave 1932). Systemet bestaar af ti
Hovedgrupper, som kan underdeles med
Decimaler i det uendelige, idet hver Hovedgruppe
kan deles i ti Undergrupper og saa fremdeles.
Dewey’s Decimalsystem har følgende
Hovedgrupper: 000. Almindelige Skrifter, 100.
Filosofi, 200. Religion, 300. Samfundskundskab,
400. Sprogvidenskab, 500. Naturvidenskab,
600. Praktiske Fag, 700. Kunst, 800. Litteratur,
900. Historie. Systemet anvendes i ca. 14,000
Biblioteker Verden over, men tillempes ofte
efter de enkelte Landes Behov, idet hvert Land
ved Grupperingen maa tage Hensyn til lokale
Interesser. I Skandinavien anvendes
Decimalsystemet i Norge og Danmark, væsentlig dog
kun i Folkebiblioteker. Det norske System
følger næsten fuldstændig Dewey, medens det
danske System (»Decimalklassedeling med
Emneordsfortegnelse«, 3. Udg., 1942) kun
anvender to Cifre til Hovedgrupperne, der
fordeler sig paa følgende Maade:
00. Skrifter af almindeligt og
blandetIndhold.
00. Bogvæsen, Boghaandværk.
01. Bibliografi.
02. Biblioteks- og Arkivvæsen.
03. Konversationsleksika.
04. Samlede Værker og Skrifter af blandet
Indhold.
05. Tidsskrifter af blandet Indhold.
06. Videnskabelige Institutioner og Samlinger.
07. Pressevæsen.
} Lokalhistorie.
10. Filosofi.
11. Logik.
12. Erkendelsesteori.
13. Psykologi.
14. Okkultisme.
15. Etik.
16. Religionsfilosofi.
17. Metafysik.
18. Filosofiske Systemer.
19. Videnskabens Historie i Almindelighed.
20. Religion.
21. Naturlig Teologi.
22. Biblen.
23. Troslære.
24. Opbyggelse, Prædikener.
25. Mission.
26. Kirkens Institutioner og Arbejde.
27. Kirkehistorie.
28. Kristne Kirker og Sekter.
29. Religionshistorie, Mytologi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0253.html