Gartz — Gedeskind 357 likaledes på auktion (1899). De samlingar, som han sammanfört i spekulationssyfte, såldes på flera auktioner under åren 1879—96. — G. var även en framstående numismatiker, och hans samlingar av svenska och utländska mynt såldes hos Bukowskis (katalog nr 60, 132 och 142). Hans efterlämnade autografsamling, 1016 nummer, såldes likaledes hos Bukowskis (katalog nr 128, 1900). C.M.Carlander: Svenska bibliotek och ex-libris, 2. uppl., IV, 1904, S. 206—12. B. À. Gaufreret Papir, Fællesbetegnelse for Papirsorter, hvori der uden Anvendelse af Farver er indpræget et Mønster. Ved Prægningen benyttes en Kalander, hvis Valse er forsynet med Gravering svarende til det ønskede Mønster. Til Skrivepapir og Bankpost anvendes ofte Lærreds- og Pergamentprægning, medens der til Omslagspapir ofte anvendes mere fantasifulde Mønstre. N.N. Gavarni, Paul (1804—66), fransk Tegner og Litograf. Var Realisten blandt Pariserlivets Sædeskildrere i det tredje Kejserdømmes Dage. Han var Medarbejder ved talrige Pariserblade, f. Eks. »Charivari«, »La mode«, »La caricature« og »Figaro«, og i disse Blade fremkom (1832—47) hans mange kendte litograferede Suiter, »Physionomies de la population de Paris«, »La boîte aux lettres«, »Les enfants terribles«, »Les actrices«, »Les etudiants de Paris«, »La vie de jeune homme«, »Impressions de ménage« o. fl. a. Fra et fireaarigt Ophold i London (1847—51) stammer bl. a. Træsnitserien »Gavarni in London« (1849) med Emner fra Byens Fattigkvarterer. G. har ogsaa illustreret flere Bøger, bl. a. Balzac: »Peau de chagrin« (1838) og »Paris marié« (1846), E. T. A. Hoffmann: »Contes fantastiques« (1842) og Eugène Sue: »Le juif errant« (1845). Et Udvalg af hans Arbejder blev under Titlen »Oeuvres choisies« udgivet i fire Bind 1845— 48 med Tekst af Gautier, Balzac o.a. og en ny Samling med Titlen »Perles et parures« i to Bind 1850. E. Forgues: Gavarni, 1887; P.A. Lemoisne: Gavarni, 1924; T. N y m an: Gavarni, 1947. J. B. H. Gazehæftning, en særlig Form for Hæftning, der benyttes ved Fremstilling af billigere Forlagsbind (Partiarbejde). Bogens enkelte Ark hæftes paa et Stykke Gaze i Modsætning til den ved Fremstillingen af haandbundne Bøger benyttede Fremgangsmaade, hvor Hæftningen foretages paa Snore. O.. Geber, Hugo (1853—1914), svensk bokförläggare. Var 1878—86 delägare i förlags- firman Joseph Seligmann & Co och övertog denna i eget namn 1887. Från Seligmanns tid hade Hugo Gebers förlag kontakt med några av vårt lands främsta författare, Carl Snoilsky, C. D. af Wirsén, Sigurd-Hedenstierna m. fl. Sedan G. blivit ensam àågare till firman, kom förlaget att alltmer specialisera sig på litteratur- och kulturhistoriska verk, av vilka det främsta torde vara Schück & Warburgs »!llustrerad svensk litteraturhistoria«. — Hans son, filosofie licentiaten Nils G. (1878—1937), inträdde i firman 1906, blev delägare 1910 och ensam ägare vid faderns död 1914. Han fuillföljde den av fadern inslagna linjen för bokutgivningen, och under hans tid tillkom Schücks »Allmän litteraturhistoria« (I—VIl, 1919—26), arbeten av Nathan Söderblom, Martin P:n Nilsson, Martin Lamm m.fl. Niis G. spelade en betydande roll inom svensk bokhandelsvärld. Han var vice ordförande i Svenska bokförläggareföreningen, ordförande i styrelsen för Svenska bokhandelsskolan och ordförande i Bokhandelsrådet. Det var även på hans initiativ som Nordiska bokförläggarerådet stiftades år 1936. Ar 1928 ombildades firman till aktiebolag, vars ägare är Almqvist 8& Wiksells boktryckeriaktiebolag i Uppsala. Förlagets chef är sedan Nils G:s död 1937 filosofie licentiaten Hans Küntzel (född 1894). B. À. Ged, William (1690—1749), engelsk Bogtrykker, Opfinder af → Stereotypien. Oprindelig Guldsmed. Han udtog i 1725 Patent paa sin Stereotyperingsmetode og fik formaaende Mænd til at støtte sig med Henblik paa den praktiske Udnyttelse af Opfindelsen. 1731 blev han Universitetsbogtrykker i Cambridge og fik kort Tid efter til Opgave at trykke og stereotypere en Bibeludgave; Foretagendet mislykkedes imidlertid, og som en ruineret Mand og svigtet af sine Venner maatte han vende hjem til sin Fødeby Edinburgh, hvor han 1739 stereotyperede en Udgave af Sallust, det eneste Arbejde han naaede at fuldføre. Hans Teknik var mangelfuld, og det var først efter at Lord Charles → Stanhope havde forbedret Metoden, at Stereotypien fik sin store Betydning for Bog- og Avistrykningen. E.D. Gedeskind. Til Bogindbinding benyttes hovedsagelig Skind af Geder, som stammer fra Afrika, Asien eller Sydeuropa. Af de mange fortræffelige Gedeskindsorter kan nævnes Maroquin, Oaseged, Niger- og Capeged. Disse hører til de ædleste og stærkeste Skindsorter, som benyttes til Bogbind. O..