Gotisk Skrift— Grabhorn Press 367 skarpe Vinkler. Principperne gennemførtes navnlig i Bogskriften, mindre strengt i Kursivskriften. Omkring Aar 1500 udvikledes i Tyskland en særlig tysk-gotisk Skrift, som bredte sig til Norden. Medens den i Tyskland har holdt sig lige til Nutiden, fortrængtes den i Sverige i Slutningen af det 18. Aarhundrede ` af latinsk Skrift; i Danmark afskaffedes den i Skolerne 1875, og omtrent samtidig gik den af Brug i Norge. Nordisk Kultur, XXVIII, 1943; E. Krom an: Skrif- tens Historie i Danmark fra Reformationen til Nutiden, 1943. E.K. Gottlund, Carl A x e1 (1796—1875), finsk tidningsutgivare. Universitetslektor, skriftställare. G. vistades i Sverige 1816—34, där han bedrev forskningar om finnarna i mellersta Sveriges skogsbygder och verkade som främjare av finska språket och litteraturen. G. erhöll 1842 privilegium på ett tryckeri i Helsingfors men fick rörelsen igång först 1845. Här tryckte han tidningen »Suomalainen« 1846, »Suomi« 1847—49 och tidskriften »Väktaren« 1847—49. Den för övrigt obetydliga verksamheten upphörde 1850 nästan helt och hållet och på grund av en censurförseelse 1851 indrogs G:s tryckeriprivilegier. T.Carpelan & L. O. T. Tudeer: Helsingfors universitet. Lärare och tjänstmän, I, 1925. C.-R. G. Gottorper-Bibliotek. Paa det i Nærheden af Byen Slesvig beliggende Slot Gottorp, som gennem Aarhundreder tjente til Residens for de slesvig-holsten-gottorpske Hertuger, lagde Hertug Johan Adolf (1575—1616) i Aaret 1606 Grunden til et senere berømt Bibliotek. Grundbestanden, navnlig af Haandskrifter, kom fra de sekulariserede Klostre i Hertugdømmerne, især → Bordesholm, medens Forøgelsen væsentlig skete gennem Indkøb hos Boghandlere i Hamburg og Lübeck. Efter 50 Aars Forløb var Biblioteket vokset til at omfatte ca. 15,000 Bind foruden en Haandskriftsamling, der nød Ry i lærde Kredse navnlig paa Grund af de værdifulde græske, latinske og orientalske Haandskrifter, den indeholdt. Foruden ved Køb forøgedes Biblioteket ogsaa en Tid ved Pligtaflevering fra Hertugdømmernes Bogtrykkere og tvungen Afgivelse af Publikationer fra officielle Institutioner, bl.a. Universitetet i Kiel. Flere ansete Mænd var i Tidens Løb knyttet som Bibliotekarer til Samlingen, deriblandt den berømte Opdagelsesrejsende Adam Olearius, der gjorde sig meget fortjent ved dens Katalogisering, og den især som Bogsamler kendte Marqvard Gude. Bi- blioteket blev med stor Liberalitet stillet til Raadighed for alle interesserede, og gennem næsten hele det 17. Aarhundrede blev det flittigt benyttet baade af hjemlige og fremmede Lærde. Da Kong Frederik IV 1684 fremsatte Krav om Slesvigs Indlemmelse i Kongeriget og derefter lod sine Tropper besætte Gottorp, begyndte en sørgelig Tid for Biblioteket. Det led svært under Krigsbegivenhederne, og senere, da Indlemmelsen efter den store nordiske Krigs Afslutning var blevet en Kendsgerning, og Gottorp lovformeligt var gaaet over i den danske Konges Eje, blev det misrøgtet, stod gennem lang Tid hen uden egentligt Tilsyn og gik naturligvis derved stærkt i Forfald. Først 1749 blev det efter langvarige Forberedelser flyttet til København og indlemmet i det kgl. Bibliotek. Paa det Tidspunkt var der af dets Bestand tilbage henved 12,000 Bind og ca. 330 Haandskrifter; en stor Del af Bøgerne viste sig at være Dubletter og blev derfor overdraget til andre Biblioteker. Adskillige af de Bøger, som stammer fra Gottorp-Biblioteket, kan kendes paa deres brune Skindbind, som er forsynet med grønt Snit og med det hertugelige gottorpske Vaaben som Super-Exlibris. E. C. Werlauff: Historiske Efterretninger om det store kgl. Bibliotek, 2. Udg., 1844, S. 158—66; W. N o rvin: Bidrag til Gottorperbibliotekets Historie (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, III, 1916, & V, 1918). L. N. Goudy, Frederic W. (1865—1947), amerikansk Skrifttegner. Oprettede eget Bogtrykkeri, »Village Press«, i Chicago i 1903 og benyttede her sin første Skrift »Village Type« som Hovedskrift. G. har tegnet en Mængde Skrifter, blandt hvilke den berømteste er »Kennerley«-Antikva, der fik Indflydelse paa hele Udviklingen af Bogtrykskriften i U.S.A. H. T. Grabhorn Press, amerikansk Bogtrykkeri. Stiftet 1911 i San Francisco af Brødrene Edwin og Robert G. De af Trykkeriet udsendte Bøger — alle i begrænsede Oplag — er af høj Kvalitet; der er næsten udelukkende benyttet haandgjort Papir, og Typemateriellet er fremragende. De første Udsendelser var stærkt paavirket af Ejernes Forkærlighed for Bogtrykkerkunstens Klassikere som Jenson og Aldus, men med Aarene præges Bøgernes Udformning af en mere frigjort Typografi og moderne Typeformer. Trykkeriet har benyttet en Række nyere Skriftsnit fra tyske Støberier, men med særlig Forkærlighed Skrifter tegnet