Grünewald — Grøndahl 377 Grünewald, Isaac (1889—1946), svensk konstnär. Professor vid Konstakademien 1938 —42. G. har som bokkonstnär utfört åtskilliga expressiva bokomslag, bl. a. till August Brunius’ »Färg och form« (1913), Pär Lagerkvists »Ordkonst och bildkonst« (1913) och till samme författares »Motiv« (1914). Som illustratör har han utfört de praktfulla färgbilderna till Levertins »Kung Salomo och Morolf« (1922) och till Heidenstams »Vallfart och vandringsår« (1929). Ar 1944 utgav G. ett arbete om sin lärare, den franske konstnären Henri Matisse. S. Strömbom: Isaac Grünewald, 1934. K.-E. F. Græbe, dansk Bogtrykkerfamilie. Grundlæggeren af det Græbe’ske Bogtrykkeri, som i over 120 Aar var i Slægtens Eje, var Christopher G. (1773—1845), der 1809 fik Bevilling til at drive Bogtrykkeri i København, hvor han overtog en ældre Forretning. I 1840 overlod han sin Søn, Johan G. (1804—83), Ledelsen af Trykkeriet, der 1882 overgik til dennes ældste Søn, Jacob G. (1844—86), som allerede to Aar efter overdrog det til sin Broder, Carl G. (1851—1930). Jacob G. havde bragt Forretningen i Forbindelse med flere af Københavns store Forlag, og denne Forbindelse styrkedes yderligere, efter at Broderen havde overtaget Ledelsen. Gennem en lang Aarrække blev saaledes Hovedparten af det Gyldendalske Forlags Bøger trykt hos G., deriblandt de fleste af Georg Brandes’ og Henrik Ibsens Værker. Carl G. spillede en betydelig Rolle indenfor Fagets Organisationsliv, 1909—16 var han Formand for Københavns Bogtrykkerforening og 1919—27 for Fagskolen for Boghaandværk, desuden var han gentagne Gange Medlem af Tarifkommissioner og Voldgiftsretter. Efter hans Død blev Trykkeriet købt af Bogtrykkerfirmaet Egmont H. Petersen, som en kort Tid førte det videre under dets gamle Navn. L.N. Graesel, Arnim (1849—1917), tysk Biblioteksmand. Gjorde efterhaanden Tjeneste ved Universitetsbibliotekerne i Halle, Berlin og Göttingen, ved det sidste som 2. Direktør. Er nu især kendt for sine to Værker vedrørende Biblioteksvæsen, »Grundzüge der Bibliothekslehre, Neubearbeitung von Jul. Petzholdts Katechismus der Bibliothekslehre« (1890, 2. Udg. med Titlen »Handbuch der Bibliothekslehre« 1902) og »Führer für Bibliotheksbenützer« (1905, 2. Udg. 19153). L.N. Græsk Marmor, marmoreret Papir med fine Aarer, der fremtræder paa en Under- grund af Bølgestriber. Benyttes hyppigt som Overtræk paa Bogbind og som Forsatspapir. O.. Græsk Skrift. Udgaaet fra den semitiske Skrift og udviklet paa forskellig Maade i de forskellige græske Bystater. Mens den vestgræske Skriftform blev Udgangspunktet for den latinske Skrift, sejrede den ioniske Skrift i Athen og derefter i det øvrige Grækenland. Af den oprindelige Kapitalskrift udvikledes en Uncialskrift, en Kursivskrift og en Minus- kelskrift. H. Jensen: Geschichte der Schrift, 1925, S. 1155—65; C. Høeg: Skrift og Bog i den klassiske Oldtid, 1942, S. 16—39 E. RK. Graesse, J o h an n (1814—85), tysk Bibliograf og Litterærhistoriker. Er Forfatter til det endnu stærkt benyttede Værk »Trésor de livres rares et précìeux« (I—VI, 1859—67, + Suppl., 1869, Nytryk, Berlin, 1922). Det er et Sidestykke til → Brunet's bekendte »Manuel«, men med Hovedvægten lagt paa tysk Litteratur, og registrerer i alfabetisk Rækkefølge over 100,000 sjældne, kostbare eller paa anden Maade mærkelige Bøger med Tilføjelser om nye Udgaver, Auktionspriser m.m. En anden af G.s stadig benyttede Haandbøger er »Orbis latinus« (1861, 3. Udg. 1922), en Fortegnelse over de vigtigere Sted- og Bynavne, som i latiniseret Form forekommer i Litteraturen. L. N. Grøndahl, norsk boktrykkerfamilie. Stamfaren var Christopher G. (1784—1864). Han kom tidlig i forbindelse med predikanten Hans Nielsen Hauge, som i 18090 tok ham med til København hvor han begynte i boktrykkerlære. I 1803 fikk han svennebrev og reiste året etter til Kristiansand der han fikk stilling som faktor. Ble her inntil 1809 da han overtok faktorstilling hos presten N. Wulfsbergs boktrykkeri i Kristiania. G. kjøpte senere trykkeriet og fikk i 1812 privilegium til å drive det. I 1814 hadde hans svenner med en boktrykkerpresse i krigen, den samme presse ble også brukt på riksforsamlingen på Eidsvoll (se Feltpresse, Den norske). G. var den første som byttet ut trepressen med jernpressen, i 1840 fikk han landets første hurtigpresse og i 1854 en dobbeltpresse med damp som drivkraft. Hans praktiske Sans og administrative evner gjorde at han ble meget brukt i arbeidet for fagets organisasjon. Hans sønn Anders G. (1807—90) overtok 1864 (efter farens død) ledelsen av firmaet som etter hans død atter overgikk til