380 Gulbransson — Gulmann Alois Wohlmut: »Hundert und eine Fabel« (1925), H. C. Andersen: »Märchen« (1927) og Ludwig Thoma: »Lausbubengeschichten« (1935), i Norge har han bl.a. illustrert Bj. Bjørnsons: »Arnljot Gelline« (1904), Olav Thommesen: »Barneminner« (1935), Wilhelm Dybwad: »Retten er satt« (1937), flere samlinger historier av Edle Hartmann (Sfinx) og den selvbiografiske »Det var engang« (1934, også kommet ut på tysk). Forøvrig foreligger følgende samlinger av tegninger og karikaturer fra hans hånd: »24 Karikaturer af berømte Landsmænd« (1904), »Berühmte Zeitgenossen« (1905), »Aus meiner Schublade« (1911), »50 unveröffentliche Zeichnungen« (1914), »Sprüche und Wahrheiten« (1939) og »Sechzig Bilder« (1940). G.s tegninger er gjerne utført i en enkel, klar og pregnant strek. De kan være raffinert artistiske, enkelte ganger på grensen av maner, men bæres oppe av det sikre blikk for de vesentlige og karakteristiske sider ved motivet. R. R. Guldberg & Dzwonkowski, norsk forlags- og bokhandelsfirma. Grunnlagt i Kristiania 1835 av cand. theol. C.A.Guldberg og polakken Adam Dzwonkowski, som var en flyktning fra den polske oppstand i 1831. Firmaets egentlige oppgave var å utgi det første illustrerte ukeblad »Skilling-Magazinet«, men virksomheten ble fort utvidet til å gjelde forlagsbokhandel i stor målestokk. På et enkelt år (1843) ble det gitt ut hele 30 skrifter, og i forlagskatalogen fra samme år finnes omkring 170 titler, mest litteratur med en viss opplysningstendens. Etterhvert ble de forskjellige grener av firmaet (forlag, trykkeri, bokhandel) skilt, og kom på forskjellige hender. I 1847 gikk Guldberg over i prestegjerningen, og Dzwonkowski fortsatte virksomheten inntil 1856, da han drog fra landet igjen. H. L.T. Guldskrift. Et karakteristisk Element i den raffinerede Bogkunst, som fra det 6. Aarhundrede udvikledes i det byzantinske Kejserrige, er Anvendelsen af Guldskrift i visse Pragthaandskrifter, der i saa Tilfælde oftest er fremstillet af purpurfarvet Pergament. Under det kulturelle Opsving, som i Europa fulgte med Pipins og navnlig Karl den Stores Statsdannelser, genoptog man, da Sansen for smukt udstyrede Bøger paany var vaagnet, denne Skik og skrev undertiden liturgiske Bøger — særlig Evangeliarer — helt eller delvist med Guld(eller Sølv)bogstaver paa purpurfarvet Pergament. I Reglen er disse Manu- skripter tillige rigt udsmykket med Miniaturer. Dette gælder saaledes den berømte → »Codex aureus« i det kgl. Bibliotek i Stockholm, et latinsk Evangeliar, fremstillet i England i det 8. Aarhundrede. Andre Haandskrifter af denne Type findes bl.a. i Statsbibliotket i Berlin, British Museum og Bibliothèque nationale i Paris. I orientalske Haandskrifter forekommer Guldskrift hyppigt. L. N. Guldsnit. Forgyldning af Bogsnit foretages med → Bladguld. Efter at Snittet er skrabet helt glat, grunderes først med Bolus og derpaa med ÆAÆggehvide, hvorefter Bladguldet lægges paa. Snittet glittes blankt med en saakaldt Glittand (Agatsten). O.J. Guldtryk. Se Haandforgyldning og Presseforgyldning. Gulmann, C h r. (1869—1934), dansk Bogsamler. Journalist, fra 1912 Chefredaktør ved »Berlingske Tidende«. Var som Samler paavirket af Einar → Christiansen og samlede ligesom denne paa Bøger for disses egen Skyld, navnlig paa de for de forskellige Tider mest typiske og mest kendte Værker. Han ejede en stor Samling dansk-norsk Skønlitteratur, for den nyeste Tids Vedkommende hyppigt i Dedikationseksemplarer, samt et kræsent Udvalg af udenlandsk Litteratur. Han interesserede sig ogsaa for sjældne Bøger, ejede af ældre dansk Litteratur saaledes vore gamle Lovbøger i de ældste Tryk, Chr. Pedersens og Henr. Smiths Lægebøger i de originale Udgaver fra det 16. Aarhundrede, Ped. Hegelunds Skuespil »Susanna« (1578) og »Calumnia« (1579), et lidt defekt Eksemplar af A. S. Vedels »Hundrede udvalgte danske Viser« i den særdeles sjældne Originaludgave (1591), Søren Terkelsens Oversættelse af Honoré d'Urféê’s Roman »Den Hyrdinde Astrea« (1645) i det eneste kendte helt fuldstændige Eksemplar o.m.a. Af den norske Litteratur bør særlig fremhæves de yderst sjældne Førstetryk af Henrik Ibsens »Catilina« (1850) og Knut Hamsuns »Den Gaadefulde« (1877). I Samlingen af udenlandsk Litteratur var navnlig Tyskland repræsenteret med mange sjældne Bøger, deriblandt en Del Førstetryk af Luther og Originaludgaverne af Goethes »Faust« (1790), Brødrene Grimms »Kinder- und Haus-Märchen« (1812) og Heines »Gedichte« (1822). Paa Indbindingen af sine Bøger lagde G. megen Vægt, og mange af dem var indbundet af vore førende Bogbindere efter Tegninger af udmærkede Kunstnere. Samlingen,