402 Halvfed Skrift— Hammarsköld Halvfed Skrift, Betegnelse for typografisk Skrift, som er kraftigere i Billedet end den ordinære Skrift, der f. Eks. benyttes til Trykning af Bøger (Brødskrift). Halvfede Skrifter finder især Anvendelse i Lærebøger, Skolebøger, Leksika, Haandbøger etc., hvor Fremhævelser af forskellig Karakter forekommer bl. a. i Rubrikker og Stikord og i den løbende Tekst. Endvidere benyttes halvfede Skrifter i stort Omfang i mere reklamebetonede Arbejder som Kataloger, Brochurer etc. H.T. Halvkursiv, Betegnelse for den Bogskrift, som efter det romerske Riges Fald opstod paa Grundlag af den romerske Kursiv. Skrivekunsten dyrkedes da væsentlig kun i Klostrene, hvor man navnlig havde Brug for en Bogskrift. Halvkursiven fik stor Betydning i Skriftens Histore, idet den blev Grundlag for alle Nationalskrifterne undtagen den saakaldte + Insularskrift. F. Steffens: Lateinische Palaeographie, 2. Aufl., 1907—08. E. K. Halvorsen, Jens Braage (1845—1900), norsk bibliotekmann og bibliograf. Oprinnelig journalist, 1880—83 redaktør av »Ny illustreret Tidende«. I 1883 ble han ansatt ved Universitetsbiblioteket, hvor han fikk ledelsen av den nyopprettede norske avdeling. Her nedla han et grunnleggende arbeid. Våren 1868 offentliggjorde han en oppfordring til norske forfattere om å sende ham opplysninger til bruk for et planlagt forfatterleksikon, men møtte liten interesse. Men han ga ikke opp, og 1881 kunne han endelig gå i gang med utgivelsen af »Norsk Forfatter-Lexikon 1814 —1880« etter nesten 20 års samlearbeid. Det utmerker seg både ved sin rikdom på opplysninger og sin nøyaktighet; alle artikler er ført lengst mulig frem til trykningsdatoen. I 1898 kunne han søke avskjed fra sin bibliotekarstilling og på grunnlag av en årlig Stortingsbevilling ofre seg helt for forfatterleksikonet, men verket fullførtes 1908 med 6. bind av Halvdan Koht, men H.s plan om i et supplementsbind å føre alle artikler fram til samme tidspunkt måtte oppgis. Som sjef for Norske avdeling utga han Universitetsbibliotekets »Norsk Bogfortegnelse« for årene 1883—92. Videre leverte han bibliografiske opplysninger til »folkeutgaven« av Henrik Ibsens verker (til og med »Vildanden«). Sammen med Karl Fischer og H. Tambs Lyche utarbeidet han det forslag som ble lagt til grunn for reorganiseringen av Deichmanske Bibliotek i 1898. 1945 utkom redigert av W. P. Sommerfeldt »Minneskrift utgitt i anledning av hundre- årsdagen for J. B. Halvorsens fødsel« (Boken om bøker, VII) hvori bl. a. finnes et av Inger Amundsen utarbeidet genealogisk register til H.s Forfatter-Lexikon. A.NygårdNilssen: J.B. Halvorsen (Boken om bøker, III, 1932). C. U. N. Halvtitel, Benævnelse for en Tryksags Titel, der ikke indeholder Angivelse af Udgivelsessted, Trykkested og Trykkeaar. I de grafiske Fag er den tekniske Betegnelse: Smudstitel. H.T. Halvtøj. Oprindeligt Betegnelse for Kludefiberstof til Papirfremstilling i defibreret, men endnu ubleget og umalet Tilstand. → Kludehalvtøjet fremkommer ved Behandling af vaskede og kogte Klude i en saakaldt Halvtøjshollænder. Ved en paafølgende Blegning og Maling af Halvtøjet faas → Heltøj. Betegnelsen anvendes nu ogsaa om Træslib og Cellulose i den Tilstand, hvori disse Raastoffer forekommer inden Blegebehandling og Færdigmaling. N.N. Halvuncial, en Skriftform, som opstod i det 5. Aarhundrede (eller tidligere) som en Mellemform mellem den romerske Kursiv og Uncialen og er almindelig i Haandskrifter fra det 6.—8. Aarhundrede. Den bygger i det væsentlige paa Kursiven og er den første Minuskelbogskrift, medens Uncialen, som den har en vis ydre Lighed med, er en Kapitælskrift. Halvuncialen blev Grundlag for Insularskriften. F. Steffens: Lateinische Palaeographie, 2. Aufl., 1907—08. E. R. Hammarsköld, Lorenzo (1787—1827), svensk biblioteksman, författare och kritiker. Efter akademiska studier i Uppsala inskrev sig H. som e. o. amanuens vid Kungl. biblioteket i Stockholm 1806 och utnämdes 1811 till förste amanuens. År 1812 promoverades han till fil. magister och erhöll titeln kunglig bibliotekarie 1826; han var tillika notarie i Boktryckeri-societeten 1808—27. Av H:s litteraturhistoriska arbeten förtjänar nämnas »Svenska vitterheten« (1818—19; ny omarbetad uppl., utg. av P. A. Sondén 1833), som innehåller en mängd värdefulla biblio- och biografiska notiser. På uppdrag av Uppfostringskommittén utarbetade H. »Förtekning på de i Sverige från äldre till närvarende tider utkomna schole- och undervisningsböcker« (1817). Hans efterlämnade stora brevsamling förvaras i Kungl. biblioteket. Biografiskt lexikon öfver namnkunnige svenske män. Ny uppl., 1876, VI, S. 62—66, 410—417 (med utförlig bibliografi). R. E.