- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
405

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hansen, Constantin - Hansen, Ernst - Hansen, H. P. - Hansen, Hans Nikolaj - Hansen, K.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hansen 405 grafi. Hans mest vellykkede Arbejde som Illustrator er 34 Tegninger til Chr. Winthers ABC (1863), der er gengivet i Træsnit af H. P. Hansen ; Originalerne tilhører nu den Hirschsprungske Samling i København. Ogsaa til Illustrationer i Chr. Winthers »Træsnit« (1871) har han leveret Tegninger. E. Hannovyver: Maleren Constantin Hansen, 1901. E. B. Hansen, Ernst (født 1892), dansk Maler og Grafiker. Er en af de mest produktive og særprægede blandt Danmarks nyere grafiske Kunstnere. Af Originalgrafik har han i lige Grad dyrket Radering, Træsnit og Litografi og har ved Siden heraf udført Mængder af Tegninger til almindelig Reproduktion. Hans Kunst er en mærkelig Blanding af Naturalisme og artistisk Forfinelse, af robust Voldsomhed og indsmigrende Ynde, og de samme Modsætninger møder man i hans Form. Snart arbejder han med store Flader af sort og hvidt, undertiden som rene Silhouetter, snart med kraftig Konturtegning og snart med en haarfin Linjeteknik af næsten kalligrafisk Karakter. En stor Del af hans Tegninger er publiceret i Form af selvstændige Billedværker uden Tekst, men hans Virksomhed som egentlig Illustrator har efterhaanden naaet et betydeligt Omfang. Sit første egentlige Illustrationsarbejde udførte han 1918, da han tegnede en Række Billeder til en lille Udgave af »Gunlaug Ormstunges Saga«, som danner Indledningen til en Serie Illustrationsværker med nordiske Sagn- eller Sagamotiver. Hertil hører Illustrationerne til »Vølvens Spaadom«, udgivet af Selskabet for grafisk Kunst (1925), og til »Ingjaldskvadet«, udgivet af Foreningen »Hjulet« (1926), endvidere Tegningerne til to Bind danske Folkeviser (1925 og 1927) og til 2. Udgave af V. Grønbech: »Nordiske Myter og Sagn« (1941). H. har foretaget flere Rejser til Grønland, og disse Rejser har bl.a. sat sig Spor i Billederne til Knud Rasmussens Samling af eskimoiske Eventyr »Festens Gave« (1929) og til Seedorff Pedersens Digt »I Drift« (1933). Mest kendt blandt hans forskellige Genrer er hans raffinerede Fremstillinger af det nøgne kvindelige Legeme, udført med den enklest mulige Linjeteknik. Over dette ene Motiv har han udført flere omfangsrige Billedværker og med Tegninger af denne Art illustreret bl. a. Knud Bruun-Rasmussens Skitsesamling »Den rolige Glæde« (1926) og Seedorff Pedersens Digt »Pigens Møde med Pan« (1928). L. Tonti: Ernst Hansen, 1937. L.N. Hansen, H.P. (1829—99), dansk Xylograf. Var oplært som Urmager og kom derfor ret sent ind paa Træskærerkunsten, som han lærte hos Kittendorff & Aagaard, især under Chr. Hennebergs Vejledning. 1859 rejste han til Tyskland, først til Dresden og derefter til Leipzig, hvor han fik Arbejde hos den kendte Xylograf Edv. Kretzschmar og senere sammen med en Slægtning aabnede en selvstændig Forretning. Han vandt sig i Tyskland et godt Navn, navnlig som Portrætxylograf. Ved Krigens Udbrud 1864 flyttede han sin Virksomhed til København og arbejdede her især med Træsnit til Illustration. Han har skaaret Billeder til flere af vore mest yndede Børnebøger, f. Eks. Chr. Winthers og Constantin Hansens ABC (1863) og 2. Udgave af Kaalunds og Lundbyes »Fabler for Børn« (1866), til Sigurd Müllers store Værk »Nyere dansk Malerkunst« (1884) og til flere af Foreningen »Fremtiden«s »Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere« samt til adskillige illustrerede Blade. Ogsaa for svenske Forlag var han beskæftiget. H. var ikke alene i Besiddelse af en sikker Teknik, men havde ogsaa udpræget Kunstsans, og flere af hans tonede Billeder er af betydelig malerisk Virkning. L.N. Hansen, Hans Nikolaj (1853—1923), dansk Maler, Grafiker og Illustrator. Har udført Illustrationer til en lang Række klassiske og moderne Digterværker som Wessels »Gaffelen« (1884), Holbergs »Peder Paars« (1885), Oehlenschlägers »Sct. Hans Aftenspil« (1885), Boganis’ »Jagtbreve« (1889), Oehlenschlägers »Aladdin« (1893), Shakespeares »En Skærsommernatsdrøm« (1896), Carl V. Østergaards Oversættelse af Goethes romerske Elegier (1920), trykt hos Kongstad i Hillerød samt til Arbejder af Erik Skram, Edv. Blaumüller og Holger Drachmann. Hans Illustrationer er præget af billedskabende Fantasi og rigt Lune i Forbindelse med høj Kultur og akademisk Dannelse, men hans kunstneriske Hovedindsats ligger dog paa Raderkunstens Omraade. H. Brøchner: Hans Nikolaj Hansen (Bogvennen, VI, 1916—17); P.C. V. Hansen: Hans Nik. Hansen som Illustrator og Raderer (Skønvirke, IX, 1923); L. Nielsen: Den danske Bog, 1941, S. 262—66. E.B. Hansen, K. (1858—1941), dansk Bogsamler. Statskonsulent. Samlede gennem et langt Liv et Specialbibliotek inden for Landbrug, Havebrug, Skovbrug, Botanik, Historie og Statistik paa over 25,000 Bind foruden Tusinder af Smaatryk, 20,000 løse Billedblade, 4000 Sange og en betydelig Kortsamling. Bibliote-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free