Havebøger 411 hundrede fuldførtes iøvrigt de berømte Haveanlæg bl.a. ved Versailles, og den franske Havearkitektur blev et Mønster for hele Europa. Den i 1709 anonymt udkomne »Théorie et pratique du jardinage« (som menes forfattet af le Blond eller Desallier d’'Argenville) blev da ogsaa en international Lærebog i Havekunst og opnaaede talrige Udgaver og Oversættelser. De franske Parker blev beskrevet i kostbare Værker bl.a. af Gabriel Perelle, der 1753 og 1766 udgav Værker med henholdsvis 210 og 218 Kobbere. Kobberstikkeren Simon Thomassins store »Recueil de statues, groupes, fontaines, vases, du château et du Parc de Versailles« udkom første Gang i 1694. I Holland, hvor saavel Havekunsten som Bogtrykkerkunsten stod meget højt, udkom mange smukke Havebøger med Tegninger af Daniel Stoopendael, Abraham Rademaker o.a. Hofgartneren van der Groen tegnede saaledes over 200 Parterrehaver til Værket »Den nederlandschen Howenier«, 1668. I Tyskland var Interessen for Havearkitektur paa sit højeste i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede, og Fyrster o.a. kappedes om at udgive kostbare Pragtværker. Nævnes kan saaledes: J. Chr. Volkamer: »Nürnbergischen Hesperides oder gründliche Beschreibung der edlen Citronat-Citronen und Pommeranzenfrüchte«, der udkom 1708—14 udstyret med 252 Kobbertavler foruden Kobbere i Teksten, Værker af Kunstgartneren i Augsburg, Sigm. Richter samt Mathias Diesels »Erlustierende Augenweide, in Vorstellung herrlicher Garten und Lustgebäude theils inventiert und angelegt, theils nach dermahligen Sito gezeichnet«, 1717—22. Af Salomón Kleiners store Produktion, der udmærkede sig ved en særlig smuk, malerisk Fremstilling, kan nævnes »Wunderwürdiges Kriegs- und Sieges-Lager ... oder Abbildung der Hoff-, Lust- und Garten-Gebäude Eugenii Francisci«, der 1731—40 udkom i ti Dele med 89 Kobbere. Den mest betydningsfulde Reaktion mod den franske Barok-Havekunst kom fra England i det 18. Aarhundrede. T. Wheatlys »Observations on modern Gardening«, der udkom anonymt 1770, er den første teoretiske Beskrivelse af den engelske Landskabs-Have; Horace Walpole, Will. Chambers, W.J. Halfpenny o.a. gjorde ligeledes Propaganda for den ny Stil, der iøvrigt modtog et stærkt Islæt af orientalsk Havekunst. Grundlæggende for den franske Havekunst paa denne Tid bliver Peyrottes Samling af Dekorationsudkast for Haver i kinesisk Stil, som blev udgivet o. 1740 under Titlen »Livres des trophées chinoises«, og fremfor alt det store Værk »Jardins Anglo-Chinois«, der udkom i 18 Hæfter 1770—87. I Tyskland fik den nye Stilretning — forøget , med en god Portion teatralsk Sentimentalitet — talrige Vaabendragere blandt Digtere og Filosoffer. Klassisk er Kieler-Professoren Chr. Hirschfelds fem-Binds Værk: »Theorie der Gartenkunst«, 1779—85, der rummer talrige Illustrationer og Kobbere og i det hele taget maa betegnes som et ypperligt Værk. Hirschfeld udgav ogsaa en »Gartenkalender«, der i Aarene 1795—99 videreførtes af W.G. Becker, ligesom en Professor J. G. Grohmann i Aarene 1796—1802 udgav et »Ideenmagazin für Liebhaber von Gärten«, der rummer 446 Kobbere, hvoraf flere farvelagte. J. F. Blotz’ kendte »Die Gartenkunst« udgaves første Gang 1795, ligesom en lang Række nye tyske Parkanlæg blev beskrevet og afbildet i Værker af Rohde, J. M. Kraus, G. Kobold o.m.a. Med det 19. Aarhundredes Begyndelse er Havebøgernes Blomstringstid forbi. Napoleon lod dog bl.a. sine nye Haveanlæg beskrive i pompøse Værker af sine Hofarkitekter Ch. Percier og P.F. la Fontaine. Af de i de nordiske Lande udkomne Havebøger er der kun meget faa, der taaler Sammenligning med de ovennævnte europæiske. Danmark-Norge fik sin første egentlige Havebog i 1647, da Hans Rasmussen Block udgav sin »Horticultura Danica. Hvorledis en zirlig oc nyttig Urte-Hawe i Dannemarck kand anrettis, beprydis oc ved Mact holdis«. Bogen er forsynet med Træsnit og indeholder bl. a. Udkast til Herregaardshaver og borgerlige Haver i en stiv Senrenæssancestil. Specielt beregnet for norske Forhold er Christian (Hansen) Gartners »Horticultura, det er: En kort Underviszning og Anledning, hvorledis en liden Lyst-, Urte-, Frugt- eller Kiøcken-Have i disse Nordiske Lande, særligen her Nordenfields, best kand funderis«, der tryktes i København 1694 og paany i Trondhjem 1746. (Nyudgivet ved N. Wille, Christiania 1898). Forfatteren lærte Gartneri i Amalienborgs Slotshave og besøgte senere talrige europæiske Gartnerier, bl. a. Tuileriernes, og virkede senere i Trondhjem. Han fik stor Betydning for Havedyrkningen i Norge, og hans klassiske Bog kan læses med Udbytte den Dag i Dag. Bevaret i Manuskript i Bergens Museum (Nr. 561—62) er en af Michael Adtzleu o. 1747 forfattet »Kort og Simpel Anviisning til en Frugt, Urter og Blomster-Hauges Indretning og Op-