428 Hjelt — Hjerteklapbind främst religiös litteratur och skolböcker, samt tidningen »Turun Wiikko-Sanomat« (Abo vecko-tidning) 1823—27, 1829—31 och »Äbo Underrättelser« 1824—27, 1829—49. Tryckeriet såldes 1850 till bokhandlaren J. W.→ Lillja och faktorn Erik Edlund. C.-R. G. Hjemlaan. Karakteristisk for moderne Biblioteksvæsen er det, at saa godt som alle offentligt tilgængelige Biblioteker i vidt Omfang tillader, at deres Bogbestand eller Hovedparten heraf gøres til Genstand for Hjemlaan. Af de saakaldte → Præsensbiblioteker, der kun tillader Benyttelse paa Stedet, findes kun faa. Da Adgangen til Hjemlaan medfører en vis Risiko for Bøgernes Bortkomst, Beskadigelse o.]. og et forøget Slid, maa der gøres visse Undtagelser, der nødvendigvis maa være flest og mest omfattende i videnskabelige Biblioteker, især Nationalbiblioteker, der skal virke som Bogmuseum. I Folkebibliotekerne behøver man derimod kun at gøre faa Undtagelser. Undtagen fra Udlaan er almindeligvis Haandskrifter, uerstattelige eller meget kostbare Værker, Aviser, Smaatryk, Storfolianter, uafsluttede Værker, Bøger i Haandbiblioteket, ligesom mange videnskabelige Biblioteker normalt ikke udlaaner Skønlitteratur eller anden Læsning til Underholdningsbrug. For at kunne hjemlaane Bøger kræves sædvanligvis visse Formaliteter opfyldt. Medens Folkebibliotekerne de fleste Steder nøjes med en passende Legitimation i Forbindelse med en Underskrift paa, at den paagældende vil overholde Reglementets Bestemmelser, kræver de videnskabelige Biblioteker ofte en skriftlig → Kaution. Den praktiske Fremgangsmaade vedrørende Hjemlaan, dets Registrering, Statistik o.s.v. er meget forskellig i de forskellige Lande og i de forskellige Bibliotekstyper, men har i de senere Aar gennemløbet en betydelig teknisk Udvikling og — især i Folkebibliotekerne — været Genstand for en gennemgribende Standardisering. I mange Folkebiblioteker anvendes det saakaldte → Newark-System, eller det deraf afledede Detroit-System, ligesom man i store udenlandske Biblioteker anvender endnu mere manuelle Systemer med Maskinafstempling o.l. I de fleste videnskabelige og større faglige Biblioteker kræves derimod en personlig Kvittering for hvert enkelt Laan. De modtagne Kvitteringer kan ordnes alfabetisk efter Bogtitlerne, saaledes at man derved faar et samlet Overblik over, hvilke Bøger der er udlaant. For at opnaa større Overskuelighed har man forsøgt at anlægge denne alfabetiske Fortegnelse i det saakaldte + Kardex eller andet Plankartotek, hvilket kræver, at der til hver Bog udfærdiges et Bogkort e.1. Ved dette System opnaar man samtidig at skabe et Grundlag for en Statistik over hver enkelt Bogs eller Tidsskrifts Benyttelse. Det er dog ogsaa nødvendigt, bl. a. af Hensyn til Laanerne og til Foretagelsen af systematiske Hjemkaldelser af ældre Laan, at Biblioteket har Midler til at konstatere hvilke Bøger en bestemt Laaner har hjemme paa et givet Tidspunkt. Mange Steder lader man derfor Laaneren udfærdige (ved Gennemskrivning e.l.) to eller flere Kopier af Kvitteringen for Laanet. Kopierne kan saa indordnes alfabetisk efter Laanernavne. Denne Laanerfortegnelse kan ligeledes anlægges i »Kardex« (Plankartotek), idet hver Laaner heri faar sin særlige Konto, hvorpaa alle Laan noteres. Saafremt man anvender den ovenfor skitserede »Kardex«-Form til den alfabetiske Fortegnelse over Udlaanene, kan man ordne de udstedte Originalkvitteringer efter Laanernavne. Hjemlaanet foregaar i Reglen fra et særligt Lokale, og i Biblioteker med »aabne Hylder« bliver dette et af Bibliotekets centrale Rum. Laaneren fremtager her i Regelen selv de Bøger, der ønskes laant, mens Ekspeditionen i de Biblioteker, hvor Publikum ikke har Adgang til selve Bogmagasinerne, sker paa Grundlag af en skriftlig Rekvisition. Antallet af Bøger, hver Laaner maa have hjemme ad Gangen, kan være fastsat i Reglementet, men Tendensen gaar i Retning af at lade det være afhængigt af et Skøn i hvert enkelt Tilfælde. Laanefristen varierer fra Bibliotek til Bibliotek, den er som Regel længst i videnskabelige o.1. Biblioteker. Afleveres det laante ikke, naar Fristen er udløben, kan der foretages Hjemkaldelse, og saafremt Aflevering derefter ikke finder Sted, kan man idømme mindre Bøder, opkræve »Overdagspenge«, udelukke den paagældende fra Udlaan i kortere eller længere Tid e.. G. A b b: Die Bibliotheksbenutzung (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933); H.L. Montague: Lending library methods, 1933; S.Thomsen: Udlaansarbejde (Lærebog i Biblioteksteknik og dansk Biblioteksvæsen, 2. Udg., 1945). P. B. Hjerteklapbind, en speciel dansk Bogbindtype fra det 18. Aarhundredes Slutning. I Forsatspapiret paa Forpermens Inderside findes udskaaret to smaa hjerteformede Klapper, som, naar de bøjes til Side, aabenbarer nogle